Alle episoder af 'Beverly Hills 90210' kan nu ses gratis på Pluto TV – her er seriens bedste øjeblikke

AfVi Elsker Serier
21. september 2023
Beverly Hills 90210 på Pluto TV
Alle sæsoner af 90'er-hittet Beverly Hills 90210 kan nu ses på Pluto TV helt gratis / Foto: Pluto TV
https://imgix.vielskerserier.dk/2023-09-20/picture2.png
Hvis du spørger en millennial, hvilken serie fra deres ungdom, der har haft størst betydning for dem, vil mange nok svare 'Beverly Hills 90210'. Nu kan hele serien ses gratis på Pluto TV!

Aaron Spellings gigantiske 90’er-hit Beverly Hills 90210 var et verdensomspændende fænomen lang tid før, der var noget, der hed streamingtjenester.

Uge efter uge sad en hel generation klinet til tv-skærmen for at følge med i de amerikanske teenageres ekstravagante liv på West Beverly High. Vi kom på fornavn med Brandon, Brenda, Kelly, Donna, Steve, Andrea, David og Dylan (suk!), og skuespillerne bag de ikoniske roller blev idoldyrket på alverdens teenageværelser.

Beverly Hills 90210 på Pluto TV
Steve, Kelly, Donna, David, Andrea, Brandon, Brenda og Dylan fra 'Beverly Hills 90210'
Foto: Pluto TV

Beverly Hills 90210 kørte på skærmen fra 1990-2000 og har intet mindre end 293 afsnit på bagen. Og nu bliver alle afsnit tilgængelige på Pluto TV helt gratis.

Serien følger som udgangspunkt familien Walsh og tvillingparret Brenda og Brandon, som flytter fra Minnesota til det mondæne Beverly Hills. Her begynder tvillingerne på det prestigefulde gymnasium West Beverly High, hvor de møder nye venner – og fjender! Seerne følger vennerne helt fra teenageårene over tiden på universitetet og ud i deres voksne liv. Men for de fleste seere er det high school-årene i seriens første sæsoner, der står stærkest i erindringen.

De mest mindeværdige øjeblikke

Beverly Hills 90210 på Pluto TV
Aaron Spellings 'Beverly Hills 90210' var serien, alle så i 1990'erne.
Foto: Pluto TV

I anledning af at Pluto TV nu giver en hel ny generation af seere mulighed for også at stifte bekendtskab med den ikoniske serie, har vi været i arkiverne for at finde de mest mindeværdige øjeblikke og episoder fra de 10 dramatiske sæsoner af Beverly Hills 90210. Og mon ikke, der også sidder en enkelt eller to af de oprindelige seere og glæder sig over muligheden for et gensyn med serien?

1. Spejderdrengen Brandon smadrer sin bil (sæson 1, episode 11)

Seriens hovedkarakterer er Walsh-tvillingerne, Brenda og Brandon, og de er ligeså forskellige som dag og nat. Brenda er den viljestærke rebel og Brandon den gode spejderdreng. Men Brandons glatte image får allerede tidligt i serien et par alvorlige ridser i lakken, ikke mindst i afsnittet, hvor tvillingerne er alene hjemme og holder fest. Her drikker Brandon sig fuld (i TO øl!) og kører galt, da han skal hente mere sprut. Den løftede pegefinger er til at tage at føle på og lagde kimen til seriens fremtidige moraliseren over, hvad der generelt er rigtigt og forkert.

2. Pyjamasfesten fra helvede (sæson 1 afsnit 13)

Dette afsnit har fuldt fokus på pigegruppen og de dynamikker, der er på spil blandt dem – ikke blot i dette afsnit, men i serien i det hele taget. Brenda har fået lov at holde pyjamasfest, og hun inviterer både Andrea, Donna og Kelly med. Men pigernes aften tager en alvorlig og dyster drejning, da Kelly tager sin veninde Amanda med, som foreslår at lege en slags sandhedsleg. Her afslører især Kelly en hemmelighed, som får seeren til at se væsentlig anderledes på hende end hidtil.

3. Skoleballet, hvor alting sker (sæson 1, afsnit 21)

Et af de mest skelsættende afsnit fra seriens første sæson handler om West Beverly Highs årlige skolebal. Afsnittet skildrer både forberedelserne til ballet samt al dramaet, der udspiller sig om aftenen. Der er mange små gyldne øjeblikke, som da Brenda og Kelly har udvalgt præcis samme kjole, og da Brandon fortæller Kelly, at han udelukkende ser hende som en søster. Og så er der de mere skelsættende scener, som Dylan og Brendas første gang sammen, og Steve der fortæller, at han er adopteret.

4. Hvad er fransk for hjerne? (sæson 3 episode 3)

I tredje sæson er Brenda og Donna taget til Paris på sprogrejse, alt imens der er optræk til nye alliancer hjemme i Beverly Hills (hej hej, Kelly og Dylan!) Paris-afsnittene i sig selv udmærker sig egentlig ikke, men scenen, hvor pigerne er på fin restaurant og skal forsøge at bestille mad på fransk, står nok tydeligt i erindringen for de fleste. I stedet for at bestille et lækkert stykke kalvekød, formår de at bestille kalvehjerne, og det kommer der en både komisk scene og udødelig replik ud af: "It's brain!"

Om Pluto TV

Pluto TV har 10.000 timers TV, film og serier helt gratis.

Gå i kast med de største realityshows, livsstilsprogrammer samt sport, nyheder og musik. Pluto TV har en lang række film på tværs af alle genrer, både klassikere og helt nye, samt masser af serier og underholdning fra hele verden.

Download Pluto TV-appen på dit smart TV, tablet eller telefon. Helt uden krav om oprettelse.

5. Eksplosivt farvel til Dylans far (Sæson 3, afsnit 21)

En af seriens største darlings er "bad boy" Dylan med det sexede ar i øjenbrynet og den plagede fortid. Specielt Dylans forhold til faderen, Jack, er ikke just rosenrødt, men de formår alligevel at genfinde hinanden i løbet af serien. Og bedst som man tror, at alt er fryd og gammen, sker det værst tænkelige – Jack bliver sprunget i luften for øjnene af Dylan! Det er hjerteskærende at være vidne til, og episoden sender naturligvis Dylan ud i en ond spiral af dårligdom.

6. Donna Martin graduates (sæson 3 afsnit 28)

Fællesskabsfølelsen og ungdomsånden har næppe været skildret smukkere end i afsnittet, hvor hele den ældste årgang på West Beverly High demonstrerer i solidaritet med Donna. Dydsmønstret Donna har nemlig fået rodet sig ud i en bortvisning fra skolen som følge af fuldskab ved det afsluttende skolebal (igen har vi med moralens løftede pegefinger at gøre!) Men det vil hendes medstuderende ikke acceptere, og med de sagnomspundne ord "Donna Martin graduates" får de omstødt dommen, og Donna bliver student sammen med alle de andre. Hurra!

7. Kelly går op i flammer (sæson 5, afsnit 13)

Der er meget på spil i dette afsnit, hvor kliken igen er til fest – men denne gang med et katastrofalt udfald for specielt Kelly. Kimen til en dårlig aften for Kelly bliver allerede lagt, da Brandon fravælger hende til fordel for sin tidligere flamme, Emily Valentine. Men som om det ikke var nok, ender hun med at blive spærret inde på et toilet i kælderen på det hus, festen foregår i, alt imens der udbryder brand. Mangt og meget kommer Kelly ud for i løbet af de 10 sæsoner af Beverly Hills 90210, men det "topper" alligevel med branden.

8. Et bryllup og en begravelse (sæson 6, afsnit 10)

Dette afsnit er nok det, der står klarest i erindringen hos alle ægte Beverly-fans. Bedst som Dylans lykke er gjort, og han bliver gift med sin drømmepige, Toni Marchette, går det hele grueligt galt. Og ja, onde tunger ville nok påpege, at Dylan ikke skulle have lagt sig ud med sin egen fars morder og ditto datter, men som seer ser man igennem fingre med det, fordi Toni og Dylan er så fine sammen. Ikke nok med, at Dylan tager afsked med Toni i en tårefremkaldende scene, så tager serien også afsked med Dylan i dette afsnit. I hvert fald for en stund!

Alle 293 afsnit af Beverly Hills 90210 kan ses helt gratis på Pluto TV.

Del artikel

Læs mere omAnnoncePluto TV