ANNONCE: 5 gode grunde til at glæde sig til ‘Yellowstone’ sæson 5
Taylor Sheridan har på få år formået at skabe sig et ry som en af de absolutte konger af serieland. Den amerikanske filmskaber skriver om realistiske, maskuline miljøer og forstår at skabe dragende karakterer. Hans historier kan være rå og en anelse kyniske, men altid med et romantisk hjerte bag, uden at det nogensinde bliver sentimentalt. Yellowstone på SkyShowtime er den foreløbige kulmination på hans værk, og her er hovedårsagerne til, hvorfor serien ikke er til at komme udenom.
1. Bedste kvindelige karakter i serieland
Hvis du ikke har mødt Beth Dutton, er det på høje tid, for hun er den mest bad-ass, komplekse kvindekarakter i nærmest hele serieland. Hun bliver inkarneret af Kelly Reilly, en undervurderet, men klasse karakterskuespiller.
Og med rollen som patriarken John Duttons eneste datter får hun lov at vise både den jernhårde, iskolde side og også den bløde, sårbare. Som når hun fx er sammen med sin store kærlighed, Rip, John Duttons højre hånd. Hun er hyperintelligent og tøver ikke, hvis du fucker med hende - så fucker hun med dig. Hun er ganske enkelt sindssygt underholdende.
2. Alt i én pakke
Yellowstone er genremæssigt en neo-western. Der er cowboys, heste og natur, så langt øjet rækker. Men serien er også et drama om et familiedynasti og har mange lighedspunkter med Succession. En aldrende patriark skal finde ud af, hvilke af hans børn, der skal drive ranchen videre og overtage hans politiske poster i lokalsamfundet.
Der er også masser af action, for der er hele tiden problemer, hvor ranchens mænd må vise, hvad de dur til. Også, hvis det kræver næver af stål. Og der er masser af soapy melodrama. For bag alt dette er det følelserne – og karaktererne – der engagerer en som seer. Serien giver et indblik i moderne cowboy- og ranchliv og har politiske undertemaer om, hvorvidt vi fx skal udnytte al natur til bybebyggelse eller lade den være i fred. Du får med andre ord hele paletten i Yellowstone. I meget velskreven form.
3. Kevin Costner har fundet sin ultimative rolle
Kevin Costner har haft en glorværdig karriere, men der har sandt for dyden også været værker, hvor han var en anelse selvhøjtidelig. Danser med ulve, host host. Men med den barske patriark John Dutton, der på sine ældre dage kan mærke enden nærme sig, og derfor bliver en anelse mildere stemt, har han fundet den ultimative rolle.
Kevin Costner er perfekt castet, og man kan også mærke, at han virkelig er investeret, for han er også producer på serien. Med årene har han fået den naturlige, fysiske pondus, som John Dutton-rollen kræver. Og Costner har finpudset kunsten at kunne kigge (på en medspiller eller ud over markerne) med et pokeransigt, der alligevel røber, at der er følelser inde bag ved. John Dutton er den ultimative rolle til Kevin Costner.
SkyShowtime indtager Danmark: Her er 3 serier, du skal se
4. Montana-cravings
Naturen spiller med som en ekstra karakter i Yellowstone. I dette tilfælde nærmere betegnet Montanas sneklædte bjerge, grønne vidder og skov, så langt øjet rækker. Så man skal med andre ord være noget af en hjemmefødning, hvis man ikke får lyst til at rejse til Guds eget land for at se den storslåede natur med egne øjne.
Dutton-familiens ranch hedder i virkeligheden Chief Joseph Ranch og ligger i Darby, Montana. Det er en fungerende ranch med heste og kvægbrug, men de har faktisk feriehytter, der kan lejes, så man kan få Yellowstone-oplevelsen in real life.
Om der så følger en hest og en gæv cowboy med, ja, den slutning må man vist tage derover for at få.
5. Det varmeste navn i Hollywood
Nogle gange er det bedst at skifte hest (hø hø). Det er Taylor Sheridan et stærkt eksempel på. Han kæmpede for at få en karriere som skuespiller med små roller i Sons of Anarchy og NCIS, men så skete der skete ligesom ikke så meget mere.
Sheridan begyndte derfor at skrive, først Sicario 1 og 2 og derefter Hell or High Water. Så ville han også selv instruere det, han skrev. Bl.a. den glimrende Wind River. Og siden er det blevet til serierne Mayor of Kingstown og 1883. Serier, der er blevet rost til skyerne.
Og pludselig blev Taylor Sheridan et varmt navn i Hollywood. Nu har han også skrevet en gangsterserie, Tulsa King, med Sylvester Stallone, der får premiere senere på året. Og en forløber til familiesagaen om Dutton-slægten, 1923, der har Harrison Ford og Helen Mirren på rollelisten (1883 er den første del). Læg dertil en kæmpekontrakt med Paramount om meget mere, og der er ikke nogen vej udenom at gå til biddet med Taylor Sheridans foreløbige højdepunkt på karrieren, Yellowstone.
De fire første sæsoner af Yellowstone kan streames på SkyShowtime. De første to afsnit får premiere mandag 14/11 - derefter kommer der et nyt afsnit om ugen.
Se også vores anbefaling af serien på vores partnersite What2Watch
Yellowstone sæson 5
Premierer, storfilm og eksklusive serier – fra de største filmstudier i verden
Den helt nye streamingtjeneste, SkyShowtime, giver dig en unik sammensætning af underholdning fra de af største filmstudier og skabere: Universal Pictures, Paramount Pictures, Nickelodeon, DreamWorks, SHOWTIME®, Sky Studios, Paramount+ og Peacock. Oplev et unikt katalog sprængfuldt af spændende indhold inkl. nye og eksklusive film og serier, børne-og familieunderholdning, historier fra den virkelige verden, dokumentarer samt et bibliotek proppet med vores favorit-klassikere gennem tiden.
Opret dig på SkyShowtime.com og prøv 7 dage for 0 kr.