Annonce |
Serier | Guides'Ondskab' er en mesterlig adaptation af den populære bog: Månedens anbefaling på C More
Jan Guillous bestseller Ondskab har fået en fremragende adaptation i serieform hos C More, der bringer materialet til live på mesterlig manér. Over seks afsnit fortæller den historien om Erik, og når du først går i gang, vil du med garanti følge med hver uge, når et nyt afsnit udkommer.
Velkommen til helvede
Den noget voldeligt anlagte Erik sendes på den prestigefyldte kostskole Stjernsberg i slutningen af 1950'erne, fordi ingen andre skoler i Stockholm vil have ham. Hans aggressive tendenser er forståelige nok, når man tager hans opvækst i betragtning. Med en ryg fuld af ar fra hans far, når Erik skal ’italesættes’, efter han har gjort noget forkert.
På Stjernsberg er der en masse regler, der skal følges, hvilket kommer som en selvfølge, når der er tale om en kostskole. Derudover er der også de mere uofficielle regler. Skolen gør brug af noget så fint som ’kammeratopdragelse’, hvor de ældre elever har ansvaret for de yngre elever. Kammeratopdragelse er en måde at beskrive det på, systematisk mobning er en anden og nok mere fyldestgørende beskrivelse. Ingen, ej heller personalet, sætter spørgsmålstegn ved det, men det gør Erik.
Fast besluttet på ikke at bøje sig for elevrådets tyranni siger han dem imod ved næsten hver lejlighed, imens han samtidig prøver at tøjle sine voldelige tendenser, der vil ødelægge hans fremtid for altid, hvis han giver efter.
Tråde til virkeligheden
Om noget må Ondskab siges at være relevant for nutidens Danmark. Det er umuligt at se serien uden at tænke på de voldsomme historier, der kom frem om den prestigefulde kostskole Herlufsholm, hvor mange lignende tiltag har fundet sted.
Mere end 50 år senere skulle man tro, at tingene har ændret sig markant til det bedre, men Ondskab viser, at man ikke skal tage fremskridt for givet. Det er noget, man skal være konstant på vagt overfor.
Gratis adgang til C More
Vi Elsker Serier har lavet en oversigt over vores favoritter hos C More, som du kan se lige her, hvor du også får de to første uger til C More for 0 kr.!
På C More kan du finde et bredt udvalg af krimiserier, og særligt har streamingtjenesten udmærket sig i nordic noir-genren. De dystre, mørke krimiserier står i kø hos C More, og der er lagt i kakkelovnen til en aften helt ude på kanten af sofaen, hvis du da overhovedet kan se igennem det tæppe, som du har trukket over hovedet!
C More byder også få en række spændende og gode film. Se med hos C More allerede fra i dag!
Ond eller offer?
Ondskab leger med tanken om, hvorvidt ondskab er et produkt af arv eller miljø. Det står hurtigt klart, at Erik er et produkt af sin fars vrede, men hvor kommer de rige elever på skolens ondskabsfulde tendenser fra?
Produktet af det bliver, at man som seer vitterligt ønsker det bedste for den unge Erik, der hele sit liv har mødt modstand. Selv når han agerer, som han gør, har vi en indre forståelse og sympati for ham.
Det samme kan ikke siges for elevrådet, ført an primært af den sadistiske Otto Silverhielm. Ondskab opbygger både karakterer, man elsker og elsker at hade, og den har et tempo, der gør, at man hungrer efter mere, når først rulleteksterne annoncerer deres ankomst.
De to første afsnit af Ondskab kan ses lige nu på C More med nyt afsnit hver torsdag.