Eksklusive billeder: Kom med bag kulisserne til optagelserne af 'Squid Game' sæson 2

Hvor foregår de såkaldte ‘Squid Games’? I Netflix’ hitserie, der efterhånden har fået status som et globalt kulturelt fænomen, foregår de på ‘øen’ – et mystisk unavngivet sted ud for Sydkoreas kyst. Men i den virkelige verden behøver du slet ikke en båd for at komme til legene. De bliver nemlig bygget og filmet i et storslået kompleks i Daejeon, hovedstaden i Syd-Chungcheong-provinsen i Sydkorea.

Kun en times kørsel med højhastighedstoget fra Seoul ligger Studio Cube, det største filmstudie i Sydkorea. Det er kæmpestort, rent og klinisk, men også tilpas upersonligt – et tempel af stål og glas, der ikke giver meget antydning af, hvad der gemmer sig indenfor. Sikkerheden er høj. Personligt elektronisk udstyr er ikke tilladt. Telefoner ryger direkte i forseglede poser. Sikkerhedsvagter, dog ikke i pink dragter, holder nøje øje med os, der om lidt skal deltage i den første guidede tur rundt på settet til den nye sæson af ’Squid Game’. I et kort øjeblik forventer jeg næsten at få stukket et visitkort med kun en trekant, cirkel, firkant og et telefonnummer i hånden – for derefter at blive smidt ind i en bil.

I stedet bliver vi budt hjertelig velkommen af executive producer og CEO for Firstman Studio, Kim Ji-yeon: "Tak, fordi I er rejst hele den lange vej. Alle skuespillerne og holdet bag lægger virkelig hjerte og sjæl i optagelserne til anden sæson. Så jeg håber, I vil følge med og heppe på os!”

Og så får vi udleveret hovedtelefoner, der oversætter i realtid, og bliver ført til en af de mest genkendelige kulisser på tv. Det er de velkendte Maze Stairs (labyrint-trapperne) – og det fortæller os, at seerne i anden sæson af ’Squid Game’ vil blive taget med tilbage til ‘øen’ til endnu en omgang af de mest berømte legepladslege på planeten.

Instruktør Hwang Dong-hyuk, skaberen af Squid Game, tager imod os for foden af de ikoniske lyserøde trapper og sætter scenen med ordene:

“Hvis I har set første sæson, ved I sikkert, at Gi-Hun [Lee Byung-hun] ikke går om bord på flyet til sidst. Han har 45,6 milliarder koreanske won på lommen, men han går ikke om bord. Desuden fortæller han ’Front Man’, at han har tænkt sig at finde dem.

Sæson to handler derfor om hans rejse. Han vil til bunds i, hvem der står bag legene – hvem der er vært for dem. Og for at finde de mennesker … må han tilbage i legene. Det er den bærende historie i sæson to, og derfor er vi tilbage på det her set. Så meget kan jeg fortælle jer.”

Maze Stairs-kulissen er et virvar af lyserøde trapper inspireret af kunstneren MC Escher, der fører deltagerne ind i legene. Det er lige så desorienterende i virkeligheden, som det er for deltagerne i ’Squid Game’. Netop som jeg prøver at finde ud af, hvad der er en udgang, og hvad der er en indgang – mens jeg blændes af de lyserøde og blå legetøjsvægge – dukker produktionsdesigner Chae Kyoung-sun op som ved et trylleslag.

“Det var her, det hele startede,” siger hun og fortæller, at labyrint-trapperne var den første kulisse, hun designede til serien (det var sjovt nok også hendes første skridt på vej mod en Primetime Emmy, som hun vandt for sit arbejde på serien). Hvad der ikke er klart, er, hvor det hele fører hen, for hverken kulissen eller trapperne har åbenlyse indgange eller udgange. Nu hvor jeg tænker over det, er jeg ikke engang sikker på, hvor vi kom ind.

“Det er meningen, at man skal blive forvirret over ind- og udgange,” siger Chae. “Da instruktør Hwang først så kulissen, var det første, han sagde: ‘Hey, hvor er udgangen?’ Jeg vil have folk til at fare vild og ikke kunne komme ud.”

I anden sæson af ’Squid Game’ er Maze Stairs-kulissen forstørret til en ni meter høj blokskulptur med skarpe vinkler, malet i seriens nu ikoniske palet af slikpasteller. Malingen dufter stadig frisk, mens vi er på besøg – mon der er blevet malet noget blod over for nylig?

Chae griner bare. “De her trappetrin kan kun betrædes af dem, der lever!” siger hun (fordi dem, der bliver dræbt i legene, fjernes). “Ser du – det er på disse trapper, folks veje krydses. Og på den måde er seriens temaer også afspejlet i kulisserne…”

Seriens temaer er også afspejlet i kostumeafdelingen, som er det næste, vi ser. Det er et lille, enkelt rum sammenlignet med resten af settet, fordi næsten alle i ’Squid Game’ er anonymiserede af uniformer. Her er rækker og atter rækker af de berømte grønne træningsdragter med hvide striber. Og de pink heldragter, som de maskerede vagter bærer (og de er pink, ikke røde, understreger kostumeteamet).

“Jeg har altid villet holde det enkelt,” siger Hwang. “Alt fra legene til symbolerne skulle være helt enkle. Du ved, cirklerne, X'erne, vagterne og maskerne – vi tænkte på mange forskellige versioner af de masker. Men jeg ville have den simpleste form for maske, det simpleste symbol, der kunne fungere på tværs. Jeg tror på, at den hemmelige ingrediens til denne series succes er enkelthed, helt ned til navnekortene og X, O og trekant-symbolerne.”

I kostumeafdelingen spotter vi noget nyt, men det holder sig stadig til instruktør Hwangs grundlæggende ikonografi: kasser med små lapper markeret med blå ‘O’er og røde ‘X’er, som spillerne tvinges til at bære. Det afslører en vigtig del af den nye sæson. Der kommer en afstemningsmekanisme i spil. Deltagerne vil blive opdelt og derefter mærket ud fra de valg, de træffer. Vil du stemme X eller O, ja eller nej, blive i legene eller forlade dem? Hvis side er du på?

“Jeg vil gerne vise folk, der tager parti”, siger instruktør Hwang, “og den fjendtlighed, vi har mellem dem. Og det har jeg brugt som et symbol i sæson 2. Så O og X er folk, der hhv. ønsker at blive i legene, og folk, der ønsker at forlade legene. Jeg valgte O og X, fordi O kan betyde rigtigt, og X kan være forkert. Det vil man se meget af i den nye sæson.”

Hvor centralt ovenstående bliver for anden sæson af ’Squid Game’ bliver tydeligt, da vi kommer til sovesalen, Dormitory-kulissen, i Studio C. Det er et 2.235 m² stort fængsel med flisebelagte vægge og en halvkuppelformet indgang i den ene ende. Ifølge Chae er indgangen inspireret af at køre gennem lange tunneler – svagt lys, superforvirrende, og hvor man enten leder efter en flugtvej, noget lys eller ikke helt ved, hvor man vil komme ud henne. I sovesalen er indgangen – i dag, hvor vi er på besøg – flankeret af to pink vagter. De står ildevarslende stille, og selvom jeg ved, at de bare er til pynt (det antager jeg i hvert fald), så er der noget foruroligende ved at blive overvåget af de mest berygtede maskerede vogtere i nyere tid.

Resten af rummet er omgivet af de velkendte stablede senge, hvor ’Squid Game’-deltagerne sover. Vi er seks måneder inde i optagelserne, så der er ikke så mange senge tilbage.

“Der var mange flere i begyndelsen,” påpeger produktionsdesigner Chae. “Men her efter seks måneder er mange spillere allerede døde.” I starten var der 456 senge i dette rum, én for hver deltager. Det tog produktionen en uge, får vi at vide, at få dem alle ind. Derefter byggede de rummets nye midtpunkt, en kæmpe kasse placeret på en sokkel med en stor sløjfe samt en O- og en X-knap på siden. Det er ‘Front Man’s gave: Spillerne i anden sæson af ’Squid Game’ skal stemme om, hvem der går videre til næste runde, og hvem der udgår. Og det vil skabe både konflikt og splittelse.

Faktisk møder man konflikt og splittelse overalt på settet – når man forlader sovesalen, går man forbi en stor flisemosaik på væggen. Træder man et skridt tilbage, ser man, at de sorte fliser danner en besked på latin: ‘Hodie Mihi Cras Tibi’. Det er et gammelt ordsprog, der kan ses på gravsten helt tilbage fra middelalderen. Det betyder, at livet er flygtigt. Men det kunne også være denne sæson af ’Squid Games’’ motto: 'I dag er det mig. I morgen er det dig.'

Så træf dit valg.

Squid Game sæson 2 har premiere 26. december på Netflix.