I stedet begyndte de så at mærke båndende med ordet ”Torchwood” – hvilket er et anagram af ”Doctor Who”- for at snyde piraterne. Men produceren kunne godt lide navnet – og derfor blev det brugt til en serie om en hemmelig organisation, der er ”Outside the government, beyond the police” som de siger i introen til serien.
Serien er egentlig en spin-off fra Doctor Who – men det behøver man overhovedet ikke at vide, når man ser den. (Jeg vidste det for eksempel ikke selv første gang jeg så den!) Serien har nemlig ingen deciderede crossovers med Doctor Who, andet end at nogle karakterer, som blev introduceret der, følger med over i Torchwood.
Organisationen Torchwood er en slags hemmelig gren af efterretningstjenesten – en organisation, hvis opgave det er at holde styr på de forskellige stykker alien-teknologi, der er dumpet ned i England i årenes løb, og i øvrigt forsvare jorden mod diverse ondsindede invasionsstyrker, monstre og andre overnaturlige fænomener. Oprindeligt var der fire Torchwood baser, men da serien starter er der kun én tilbage – nemlig Torchwood 3, som ligger i Cardiff, Wales. Midt i Cardiff er der nemlig et hul i tid og rum, kaldet ”The Rift”, og det bevirker at masser af aliens, væsener fra andre dimensioner, tidsrejsende og alt muligt andet godt dukker op i byen. Torchwoods base ligger under Roald Dahl Plass, hvor der er et stort springvand – og en af fliserne er faktisk en hemmelig elevator ned til basen. (For nogle år siden besøgte jeg pladsen og stod på flisen, men af en eller anden grund ville de ikke lukke mig ind. Jeg følte mig snydt…)
Torchwoods leder er den karismatiske Captain Jack Harkness, som er TV’s måske første 100% omniseksuelle karakter. Han er kort sagt i stand til at tænde på alt levende – uanset køn, alder eller race. At han samtidigt er flot, charmerende og spændende, gør da også at han ikke har svært ved at finde partnere. Jack har også en anden lille hemmelighed – han er nemlig udødelig, og bliver aldrig gammel. Bliver han slået ihjel vågner han bare op igen et par minutter senere. Han spilles blændende af John Barrowman, som siden er blevet kendt som skurken Malcolm Merlyn i Arrow.
Under sig har han lægen Owen Harper, en sarkastisk og kold men ultradygtig kirug, og computerteknikeren Toshiro Sato, som er et af de få almindelige mennesker kan forstå og bruge den fremmede teknologi, Torchwood har oplagret igennem små 100 år. Teamets sidste medlem er Ianto Jones, som helt bogstaveligt talt er der for at lave kaffe.
Da vi først møder Torchwood-holdet, gør vi det gennem øjnene på Gwen Cooper, en ung kvindelig betjent fra Cardiff politi, som ved et uheld bliver rodet ind i en sag, hvor Torchwood bliver tilkaldt. Pludselig har hun set for meget, fået for meget at vide… og så er det kun en mulighed: Hvis du ved for meget, må du jo blive en af os…
Serien blev fra starten specifikt skrevet til at være mere ”voksen” end Doctor Who, og de fleste af episoderne har da også temaer om sex, vold, kannibalisme eller andre mørke temaer. Det er også de færreste af episoderne, der ender lykkeligt, og man kan som seer fuldt forstå, hvorfor Torchwoods agenter sjældent bliver mere end 30 år gamle. Det er et ensomt, farligt job, og man ser dybt ned i den mørke side af den verden, de fleste normale mennesker ikke tror på. Skuespillerne forstår også at gøre deres karakterer fyldte med fejl – ingen af dem er perfekte helte, tvært imod. Man kan af og til tænke, at de er da bestemt ikke nogen gode typer – men de er der samtidigt for at redde verden, så noget godt må der jo være i dem… Et godt eksempel er Owen, som i starten af serien bruger en aftershave fyldt med alien feromoner for at få kvinder til at gå i seng med ham.
Serien er både meget flot og velproduceret – effekterne er generelt rigtigt gode, og der bliver både brugt computergrafik og praktiske effekter, hvilket især i makeup afdelingen giver nogle rimeligt seje monstre. De dyriske Wevils er ret uhyggelige at se på. Dog skal man huske at seriens to sæsoner blev sendt i 2006 og 2007, så selvfølgelig er der sket noget siden dengang i CGI-udviklingen!
Serien fik fire sæsoner, men de er ikke af samme længde og kvalitet. Sæson 1 har 10 episoder, hvoraf kvaliteten svinger mellem god og halvgod. Sæson 2 har også 10 episoder, og her er alle 10 virkeligt gode – faktisk seriens bedste, efter min mening. Sæson 3, som også kaldes Torchwood: Children of Earth, har kun 5 episoder, og modsat de to første sæsoner er det én lang historie gennem alle afsnittene, i stedet for at have 10 afsluttede 50 minutters historier. Sæson 4, også kaldet Torchwood: Miracle Day blev lavet som et samarbejde mellem USA og England (BBC og Starz) og derfor blev der introduceret en masse amerikanske skuespillere og handlingen flyttet til USA. Den er desværre nok seriens svageste, men har stadig masser af gode ting i sig. Den planlagte sæson 5 kom aldrig – men til gengæld er Torchwood videreført i hørespilsform med de samme skuespillere, så man ikke bliver helt fortabt. Både BBC og studiet Big Finish Productions har formået at fortsætte historien og lave nogle ekstremt spændende lydoplevelser.
Torchwood er ikke for alle. Dens voksne temaer, fokus på sex og kærlighed, og ikke mindst villighed til at slå hovedpersoner ihjel (længe før Game of Thrones gjorde den slags normalt!) gør, at man som seer aldrig helt ved, hvor man har serien. Men for mig er det netop en del af det fede ved den. Jeg har altid holdt meget af serien, og som sagt, selvom den ikke direkte krydser over med Doctor Who, så er der nok små detaljer, der forbinder serierne til, at man som Whovianer ikke må gå glip af Torchwood.
Torchwood er desværre ikke tilgængeligt på nogen streamingplatforme i Danmark (det er kun i USA man kan se dem på både Netflix og Amazon Prime!) men er ude på DVD. Hørespillene er tilgængelige på www.bigfinish.com for de nyere, og de gamle fra BBC kan downloades gratis fra BBC’s Torchwood side https://www.bbc.co.uk/programmes/b00lskw2
Læs også: Kan du huske serien? Robin of Sherwood
Læs også: Kan du huske serien? Batman