The Americans-stjerne i ny britisk mini-serie

(Foto: Death and Nightingales/BBC)

Jeg er kæmpe fan af The AmericansNetflix og måske særligt af Matthew Rhys, der spiller den ene hovedrolle Philip Jennings. Hans evne til at portrættere den russiske spion i USA, der samtidig er en omsorgsfuld familiefar, er fuldstændig fantastisk. Jeg faldt for hans intensitet og hans semi-opgivende men cool attitude, når det hele ramler, og han selv må tage affære. Det stærke samspil med Keri Russell (Felicity) – som han i øvrigt danner par med privat – er også forbilledligt.

Og måske kan vi vente endnu et stærkt makkerpar, når Rhys sammen med blandt andre Ann Skelly ultimo 2018 medvirker i BBC‘s nye satsning, mini-serien Death and Nightingales. Seriens producer Jonathan Cavendish slår netop ned på seriens tre hovedroller, når han skal promovere serien:

“We are thrilled to combine the wonderful talents of Matthew Rhys and Jamie Dornan with the remarkable new star-in-the-making Ann Skelly.”

Serien bliver på tre episoder og er skrevet og instrueret af Allan Cubitt (The Fall). Den bygger på Eugene Cabes roman af samme navn fra starten af 90’erne, og handler i korte træk om, hvordan Skellys karakter Beth i løbet af et døgn forsøger at frigøre sig fra sin tyranniske stedfar, spillet af netop Rhys.

(Foto: Death and Nightingales/BBC)

Jeg ser frem til at se Rhys i denne rolle, hvor han forhåbentlig får lov at skinne igennem som usympatisk ‘fangevogter’. Derudover er der nærmest garanti for en solid produktion, når BBC står bag. Det er blevet meldt ud, at temaerne i Death and Nightingales vil være kvindefrigørelse, hævn og kærlighed (Beth får hjælp i sine flugtplaner fra en interessant fyr ved navn Liam – spillet af Jamie Dornan, som nogle nok vil huske fra Fifty Shades of Grey og The Fall). Man kan ikke ønske sig mere dramatiske emner, og nu glæder vi os bare, til de første trailere og teasere bliver sluppet ud.

Læs også: Anmeldelse af The Americans

Læs også: Mine 5 favorit-introer

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *