Alene i vildmarken: Man kan godt være en udmærket person, selvom man har i 4 kilo lavbundsjord i ansigtet
Vi er inde i den følsomme fase nu. ’Alene i vildmarken’ er et program, hvor deltagerne først begynder at føle sig rigtigt alene efter to uger. Og det er så nu.
Alle savner nogle familiemedlemmer. Jersing er dog dér, hvor han bare savner mennesker i almindelighed.
Der er kun fire deltagere tilbage. Vi har stadig klart på fornemmelsen, at det bliver en slutspurt mellem Bente og Jersing.
Charlotte er hele tiden på randen af sammenbrud, og Jakob råber konstant. Det er ikke godt. Men… lad os nu se. Tingene kan hurtigt ændre sig i Finland, hvor det pludselig er blevet psykopat-koldt, og det sætter tingene på spidsen.
Bente: 78 %
Bente tænder for selfie-kameraet.
– Shit, siger hun.
Men man skal huske ikke at dømme nogen på deres udseende.
Man kan godt være en udmærket person, selvom man har i 4 kilo lavbundsjord i ansigtet.
Så begynder Bente at synge ’Køb bananer’ og reminiscerer over sin bodega og nogle personer, hun savner.
– Jeg kunne godt bruge en fuldfed fisk, meddeler hun.
På dag 17 spiser hun en bolle og begynder at twerke.
– Ser hun godt ud her om morgenen? Ja, det tror jeg nok, hun gør, siger hun.
Bente taler kun om sig selv i 3. person. På et tidspunkt ånder hun sit kamera ind i linsen, hvorefter det kortslutter.
Senere vil hun hugge et træ med en økse. Hun har lært af en, der hedder Tonni, hvordan man hugger med økse. Man må ikke hugge nedad eller stå op, mens man gør det, siger hun.
Så begynder Bente at hugge nedad, mens hun står op.
Endelig fanger hun en fisk i sit net, som hun kalder Doris. Altså, nettet. Det giver ingen mening.
Fisken smager så godt, at hun begynder at græde. Det er den bedste dag i hendes liv, lige bortset fra en række andre dage, som var bedre, siger hun.
På et tidspunkt glemmer hun, hvordan man snakker, og det er fantastisk. I det hele taget går det strygende i den her lejr, og man har svært ved at se, hvad der skulle gå galt. Prognosen går op.
Jersing: 86 %
Her går det også vidunderligt. Det er vi jo vant til efterhånden, og vi er heller ikke overraskede over, at han nu laver sin egen læbepomade ud af gedde-fedt.
– Det er altså okay, siger han.
Men det er ikke okay, det er det bare ikke.
Bagefter fanger han endnu en fisk med største lethed, og så tager han på picnic, laver et hak i bæltet og tænker på sin familie.
Han omtaler nu sig selv som ’Gedde-hviskeren fra Gilleleje’.
Jeg ved ikke, hvad min holdning er til det. Men måske har han snart spist for meget gedde. Det bliver meget omsiggribende på nuværende tidspunkt. Alt handler om gedder.
På den anden side startede han jo med at spise dyrelort, så det går jo faktisk fremad, kan man sige.
Det der varm-rygning ser fandme lækkert ud. Jeg kunne godt finde på at rejse efter det. Ikke til Finland, men måske sådan noget Kolding-agtigt.
I forhold til de andre deltageres kost, som overordnet set er, ja, sygt klam, kører Jersing noget hidtil uset gourmet-stil i det her program.
Hvad kan egentlig gå galt? Han ligger stabilt i front.
Charlotte: 0 %
Charlotte er på et stadie, hvor den medicin, hun har brug for, er et kram. Og det får hun så af lægen. Spørgsmålet er, om det egentlig er lidt snyd.
Jeg mener bare, hvor går grænsen? Må man også få massage i vildmarken? Hvilket nu minder mig om, at hun jo også får FODMASSAGE!
Det ændrer ikke på, at hendes fødder har det af lort. Nu tænker jeg bare lidt højt: Hvorfor koger hun ikke noget vand og laver et fodbad? Hul i jorden, presenning i, varmt vand, bum!
Charlotte kigger ud over søen.
– Det kan ikke sammenlignes med noget, siger hun.
I al beskedenhed må man indskyde, at det godt kan sammenlignes med mange andre søer. Nu er Finland jo faktisk de 1.000 søers land, og dén der sø er lidt under middel, vil jeg mene.
Nå men, hun spiser sit sidste pandebrød, velvidende at hun ikke kan fange flere fisk. Højt spil!
Dagen efter giver hun op, fordi hun ikke kan fange fisk. Det har været hendes livs største eventyr, men man undrer sig lidt over, om hun vitterligt ikke havde haft nogen plan for, hvad der skulle ske, efter frosten kom.
Jakob 22 %
Det er, som om lykken er vendt for Jakob. Det var kritisk, da vi forlod ham i sidste uge. Nu sidder han og laver snobrød.
Lægen siger, han har tabt sig fem kilo på en uge.
– Det er okay, siger Jakob.
Han går i gang med at bygge en seng, men giver op, fordi han er bange for at dejse om. Inde i teltet råber han ting, der ikke kan gengives. Det er noget psykisk, tror jeg.
Men så fanger han pludselig en masse fisk.
– Det giver succes, siger han.
Bagefter er hans fingre ved at fryse af, og han vælger den taktik at stikke dem ned i bukserne til sin penis.
Alle danske mænd råber ad deres fjernsyn.
– Jeg bliver nødt til det. Shit, jeg er svimmel, siger han, hvorefter han mister ”følingen”.
Han lykkes med at lave et køleskab, der er en spand med is i.
Det køber ham tid, og det hjælper gevaldigt på humøret. Derfor stiger vores forventninger til Jakob – selvom hans deltagelse grundlæggende er mere ustabil end de andres. Nu får vi se.
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:
