TV | Nyheder

Hvad nu? Phillip Faber er på trapperne med spritnyt tv-program på DR

AfLaura Dalgård Hansen
9. maj 2025
'Hvad nu, Phillip Faber?'
'Hvad nu, Phillip Faber?' / Foto: Mikkel Bøgh Ulriksen

Del artikel

Phillip Faber og DR er på trapperne med et helt nyt program.

Phillip Faber blev landskendt fra det ene øjeblik til det andet, da han sammen med Mads Steffensen under coronapandemien fik kæmpe succes med ”Fællessang”.

De seneste år har danskerne derfor været på fornavn med Phillip Faber, og nu vender han snart tilbage på tv.

DR er nemlig på trapperne med programmet 'Hvad nu, Phillip Faber?', hvor programmets hovedperson kaster sig ud i noget, han er knap så sikker i som fællessang.

”Phillip Faber kaster sig ud på dybt vand: Han vil være en dygtig orkesterdirigent. Men har Mr. Fællessang det, der skal til? Kan han leve op til den massive hype, der klæber til hans navn?” står der i omtalen af det nye program, som der kommer tre afsnit af.

Phillip Faber, der begyndte som barneskuespiller, blev i 2011 uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og i 2013 blev han chefdirigent for DR Pigekoret. I 2023 meddelte DR, at han stoppede i jobbet, fordi han ønskede at rette mere fokus på nogle andre dele af sin karriere.

Snart kan alle se ham prøve kræfter med rollen som orkesterdirigent.

'Hvad nu, Phillip Faber?' kan ses på DR2 og DRTV fra 25. maj.

Denne artikel blev først bragt hos Billed-Bladet, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Læs mere omDRTVmusik

Andre TV | Nyheder