TV | Nyheder

‘Nak & Æd’-Jørgen siger, folk vil have selfies med ham hver dag i Netto

Af
Louise Elly Meyer
7. januar 2025
Nak & æd sæson 15 anmeldelse
Nikolaj Kirk og Jørgen Skouboe i 15. sæson af 'Nak & æd' / Foto: Jens Skov

Del artikel

Der er mange, der vil have en bid af Jørgen Skouboe.

Det gik ikke ubemærket hen, da Jørgen Skouboe, den ene halvdel af ‘Nak & Æd’, i december meldte ud, at han indstiller karrieren.

Faktisk brugte han hele dagen og aftenen med på at give interviews og svare på henvendelser fra dedikerede fans. Den opmærksomhed er tv-værten og jægeren imidlertid vant til.

– Faktisk kom det ikke bag på mig. Jeg oplever dagligt, at børn og alle mulige andre stopper mig i Netto og vil have en selfie med mig. Engang holdt jeg i et blinklys heroppe i nordvestkvarteret i Aarhus, da en indvandrer råbte ud ad vinduet: “Du har fandme lært mig at tale dansk, mand!”, siger Jørgen Skouboe i et interview med Journalisten.

Sæson 16 af ‘Nak & Æd’ har premiere senere i år, og det bliver sidste gang, at vi får fornøjelsen af at se det populære makkerpar Nikolaj og Jørgen lave mad over bål, ryge og drille hinanden i forskellige afkroge af Danmark og resten af verden. Og programmets endeligt er altså et resultat af, at 72-årige Jørgen Skouboe går nemlig på pension efter 16 år som vært på programmet.

Selvom den kendte tv-vært har lavet masser af fjernsyn i løbet af sin lange karriere, så er det alligevel ‘Nak & Æd’, der ifølge ham selv har gjort ham til en folkekær skikkelse. Selv er han meget taknemmelig for at have været en del af programmet.

– De sidste 16 år har helt klart været de bedste i mit arbejdsliv. Jeg har virkelig været sindssygt privilegeret, siger Jørgen Skouboe til Journalisten.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Læs mere omDRTV

Andre TV | Nyheder