TV | Nyheder

Nedtællingen er begyndt: Her kan du se årets Oscar-uddeling live

Af
Signe Bjørg Granberg
14. februar 2025
Oscar
Foto: TV 2 DANMARK © (copyright TV 2)

Del artikel

Vinder danske 'Pigen med nålen' en Oscar? Hiver Demi Moore efter 40 år i Hollywood endelig en statuette hjem? Og hvilken film løber med hovedprisen? Vi bliver klogere, når årets Oscar-uddeling løber af stablen i marts.

Vanen tro sender TV 2 igen i år live fra Oscar-uddelingen, og det bliver blandt andet spændende at se, om der venter en pris til danske 'Pigen med nålen' i kategorien Bedste internationale film.

I år finder uddelingen sted natten mellem den 2. og 3. marts, og TV 2-værterne Michèle Bellaiche og Jesper Steinmetz guider seerne igennem showet live på TV 2 hele natten igennem.

Sammen med Celina Liv Danielsen på den røde løber i Hollywood og filmeksperterne Ellen Hillingsø, Sarah Iben Almbjerg og Mehdi Avaz i studiet, vil de give os et indblik i, hvad vi kan forvente af årets Oscarfest.

Når de første stjerner begynder at ankomme til The Dolby Theater i Hollywood, hvor uddelingen finder sted, vil modeeksperterne Emili Sindlev og Christian Hansen kommentere på stjernernes kjoler, styling og glamour.

'Oscar-uddelingen 2025' kan ses live på TV 2 og TV 2 Play natten mellem søndag den 2. og mandag den 3. marts.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Læs mere omOscarsFilmTV 2

Andre TV | Nyheder

Mest læste