Annonce
TV | Nyheder

Nyt dokudrama om Natasja på vej

Af: Signe Lindegren Hansen
7. august 2025
Sangeren Natasja Saad er omdrejningspunkt i den nye dokudramaserie 'Natasja for altid'
Sangeren Natasja Saad er omdrejningspunkt i den nye dokudramaserie 'Natasja for altid' / Foto: Privatarkiv / TV 2
Annonce

Del artikel

Snart får dokudramaserien ‘Natasja for altid’ premiere. Historien om den danske rapper bliver fortalt gennem dramatiserede scener og personlige interviews.

En ny dokudramaserie om rapperen og sangerinden Natasja Saad får premiere 4. september på TV 2. Serien har fået titlen ‘Natasja for altid’ og skildrer hendes liv og karriere gennem tre afsnit. Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Den nye serie kombinerer førstehåndsberetninger fra Natasjas nærmeste – heriblandt hendes mor, Kirstine Saad, musikeren Pharfar og veninderne Clara Kløvedal og Karen Mukupa – med dramatiserede scener fra centrale episoder i hendes liv.

Her spiller Malaika Berenth Mosendane rollen som Natasja Saad, mens Signe Thielsen spiller Karen Mukaba. Sidstnævnte fungerer som seriens bærende stemme, og hun fortæller om både venskabet, musikken og den tragiske bilulykke, de begge var med i, og som kostede Natasja Saad livet.

Det er instruktøren bag dokumentarfilm som ‘En danser dør to gange’ og ‘Min smukke datter’, Maya Albana, der har instrueret ‘Natasja for altid’.

– Jeg synes, det er vigtigt at stille skarpt på stærke, udtryksfulde kvinder, der med talent, mod og vildskab har banet vejen for nye generationer af piger og kvinder, siger Maya Albana i pressemeddelelsen.

Annonce

‘Natasja for altid’ får premiere 4. september på TV 2 og TV 2 Play.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Annonce

Del artikel

Læs mere omTV 2TV 2 Play

Andre TV | Nyheder

Annonce