Anmeldelse: ‘Født i rampelyset’ er spændende, men alt for hastigt fortalt

De to skuespillersøskende Nicolas og Laura Bro er på vej over til deres mor, skuespilleren Helle Hertz, i hendes lejlighed i indre København. De skal høres i deres replikker.

DR’s nye serie Født i rampelyset stiller skarpt på, hvordan det er at vokse op i en familie, hvor ens forældres arbejde fylder meget. Både inden for hjemmets fire vægge, og også i offentligheden.

I de to afsnit, der har været tilgængelige for anmelderne, fokuseres der næsten kun på skyggesiderne af problematikken. Nicolas og Laura fortæller åbenhjertigt om deres oplevelser med at være skuespillerbørn. Som seer bliver man engageret og føler deres smerte.

”Hvordan var det at se jeres mor og far, når vi spillede roller på scenen” spørger Helle, da de sidder i hendes lejlighed. Nicolas og Laura mindes, at de i barndommen fik et chok, da moren og senere faren pludselig havde fået permanentet deres hår.

Ingen af dem brød sig om, at forældrene skiftede type og de forandringer, det medførte. Deres far er skuespiller Christoffer Bro, som mange kender fra sin rolle som Fifi Jørgensen, i Nissebanden på Grønland. Han medvirker ikke i programmet.

Både Helle Hertz og Christoffer Bro var store stjerner i 70’erne og 80’erne, og aftenerne blev brugt på at spille teater. Det var svært, at forældrene ikke var der om aftenen. Da moren flyttede i slut-70’erne, kom de med far på arbejde på det tidligere Gladsaxe Teater, hvor han var blevet chef. ”Man skulle være øjne i tapetet” fortæller Laura, for det var bedst, hvis de var så usynlige så muligt.

Problematikkerne, serien undersøger, er fascinerende at få indblik i. Særligt Laura Bro fortæller i maleriske vendinger om at have en ”Skyggefamilie, der skyggede”. Man kunne aldrig bare være sig selv.

Det er mit liv, der er faldt i grus

Hos familien Fenger har sønnen August Fenger Janson ligesom som sin meget kendte mor sangeren Søs Fenger også valgt en profession i musikerbranchen. Men en, der er mindre synlig, nemlig som producer og komponist under kunstnernavnet Eloq. Han har bl.a. skrevet temaet til den sidste sæson af den danske tv-serie Borgen.

Hans mors erfaringer med at stå i forgrunden af et band har afskrækket ham. For det har betydet, at hendes liv har været meget skildret i pressen, og det har slidt på dem begge. Søs Fenger fortæller, hvor koldt sladderbladene skildrede hendes brud med Thomas Helmig: ”Det er mit liv, der er faldet i grus, hvordan kan I, det er hårdt”.

Man kunne godt ønske, at Født i rampelyset også ville undersøge de positive aspekter af at vokse op i en kunstnerfamilie. Børnene i udsendelserne har jo trods alt valgt at gå i forældrenes fodspor. Hvorfor spørger man ikke, hvorfor de har valgt at gå samme vej?

Man mærker kort kærligheden til faget, da Nicolas prøver kostumer til sin rolle i Alice i eventyrland på Betty Nansen. Her strutter han af glæde. Og da August er med sine forældre i studiet. Han producerer sin mors nye plade bestående af vuggeviser. Faren er den svenske musiker Henrik Janson. Han har komponeret stykkerne til de strygere, der er med på udgivelsen.

Udsendelserne bruger ofte arkivmateriale, så man får et levende indtryk af den fortid, der fortælles om. Udover samtaler om de svære problematikker ved at være født ind i en kunstnerfamilie skal stjernefotografen Petra Kleis tage et familieportræt af dem.

Særlig portrættet af Bro familien er mageløst. Fotografen fortæller, at hun er interesseret i selve menneskene. Dem, de er bag skuespillerfacaden. Og det forløses perfekt, da håret på alle tre er redt stramt tilbage, og deres ansigter bliver placeret tæt på hinanden. Alt andet end ansigterne er skrællet væk.

I rampelysets skær

Programmets overordnede problem er, at det vil dække alt for mange ting på for kort tid. På lige lidt over 28 minutter skal familiernes medlemmer introduceres, man er med dem på arbejde, de skal have taget foto hos fotografen, og så skal de fortælle om de problematikker, der er forbundet med at være vokset op i rampelysets skær. Og vi skal også lige have et kort klip fra næste episode.

Ærlig talt føles det, som om programmet nærmest ikke begyndt, før rulleteksterne løber hen over skærmen. Konsekvensen er, at man aldrig kommer rigtig i dybden. Og det er virkelig trist. For alle programmernes elementer er spændende og godt tænkt.

Hvis man havde valgt at følge en familie over flere episoder, kunne man have foldet den langt bedre ud. Men når man hver gang skal introduceres til en ny familie, bliver det hele alt for forhastet, og samlet set efterlader Født i rampelyset desværre kun et middelmådigt indtryk.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: