Serier | Guides

3 serier, der kan få dig til at fælde en tåre

AfFreja Hertz Tefcke
29. april 2021
3 serier, der kan få dig til at fælde en tåre
Foto: Pose sæson 2/HBO Nordic

Del artikel

Det er nemlig lige præcis, hvad disse serier kan få os til!

Sørgelige begivenheder, glædelige overraskelser og lykkelige slutninger virker rørende på de fleste af os, når vi ser serier.

This Is Us


Streamingtjeneste: Amazon Prime Video
Sæsoner: 4

This is Us er en af de serier, der nok kan få de fleste til at tude!

Vi følger en familie gennem generationer, deres nedture, opture, død, fødsel og alt ind imellem, og den rammer lige durk i familiehjertet.

Situationerne er til dels genkendelige, men også vildt hjerteskærende til tider, og du kan snildt regne med, at du fælder en tåre minimum én gang per sæson.

Modern Love


Streamingtjeneste: Amazon Prime Video
Sæsoner: 1

Hvis du har brug for at tro lidt på kærligheden igen, er Modern Love en serie for dig!

Hvert afsnit følger en ny historie, og selvom hvert afsnit er unikt og har en meget individuel tilgang, får du empati og en slags genkendelighedsfølelse gennem alle afsnittene.

Desuden er det et stjernegodt cast bestående af blandt andre Tina Fey (30 Rock) og Anne Hathaway (Les Misérables).

Pose


Streamingtjeneste: HBO Nordic
Sæsoner: 2 (snart 3)

Fortællingen om en gruppe af sorte LGBTQ+-mennesker, der lever i New York i 1980’erne og 1990’erne er hjerteskærende og god.

Pose foregår i samme periode, hvor HIV/AIDS fyldte meget i medier og ikke mindst i de unges tanker.

De forskellige mennesker er alle blevet afvist af deres familier og deres hjem, men de finder fælles grund i Ballroom-undergrundsscenen i en tætsluttende, forstående og selvvalgt familie.

Andre nævneværdige serier:

Queer Eye (Netflix)

Transparent (Amazon Prime Video)

Grey's Anatomy (Viaplay, Disney+)

The Fosters (Disney+)

The Handmaid's Tale (HBO Nordic)

BoJack Horseman (Netflix)

Del artikel

Andre Serier | Guides