Legesygt periodedrama på DR ser Jane Austen gennem nye øjne

Selv hvis man aldrig har læst et eneste ord af Jane Austen, har man med ret stor sandsynlighed en god idé om, hvem den britiske forfatter er og var.

I år er det 250 år siden, hun blev født, og hendes bøger fra starten af 1800-tallet er blevet filmatiseret et hav af gange. Nyere højdepunkter tæller film som ’Fornuft og følelse’ fra 1995, ’Stolthed og fordom’ fra 2005, ’Love & Friendship’ og ’Clueless’.

Miniserien ’Miss Austen’ handler dog ikke primært om Jane. Hovedpersonen er derimod hendes knap så kendte søster Cassandra. Hvor Jane var den kreative, var Cassandra den pligtopfyldende datter og søster, som tog sig kærligt af hele familien, med store personlige ofre som konsekvens.

Ganske metamorsomt er seriens bogforlæg skrevet af Gill Hornby, der foruden at være søster til navnkundige Nick Hornby (’High Fidelity’) er gift med forfatteren Robert Harris, som blandt andet har skrevet den nyligt filmatiserede ’Konklave’. Hun ved med andre ord noget om at stå i skyggen af andre, men i ’Miss Austen’ giver Gill Hornby stemme til et knap så opsigtsvækkende og alligevel fascinerende kvindeliv.

Filmatiseringen, skabt af instruktør Aisling Walsh og manuskriptforfatter Andrea Gibb, er langt hen ad vejen fornøjelig fanfiction, hvor man får en bedre forståelse for hele Austen-familien.

Litteraturhistoriens største mysterium

Serien starter, som var den et dokudrama. En indledende tekst fortæller, at Jane Austen skrev hundredvis af breve til venner og familie, men at Cassandra efter Janes død brændte de fleste af dem i et af litteraturhistoriens største mysterier.

’Miss Austen’ er dog ikke helt så suspensefyldt som lovet, for opklaringen af mysteriet kommer til at betyde meget lidt i resten af serien. Den er derimod en skildring af, hvordan kvinder i datidens England må give køb på egne ambitioner for at sikre dem omkring sig et behageligt liv.

Rammen er, at den ældre Cassandra rejser til en familieven, som ligger på sit dødsleje. Hans afdøde hustru brevkorresponderede fast med Jane Austen, så i huset ligger der bunkevis af gamle breve, som Cassandra meget gerne vil have fat i. Vi ved som seere ikke, om hun vil sikre søsterens eftermæle, eller om det skyldes personlig nysgerrighed, men i hvert fald vil også hendes svigersøster gerne have fingre i brevene.

Samtidig vil Cassandra hjælpe den unge kvinde i huset, Isabella Fowle (Rose Leslie fra ’Game of Thrones’), som efter at have mistet sin far nu bliver nødt til at fraflytte. Mest interessant er dog de flashbacks, som vi gennem Cassandras læsning af brevene bliver kastet ud i. Her bliver der pillet lidt ved mytologien omkring en elsket nationalhelt, og den del er mere spændende end de noget forvirrende plotforviklinger.

Hele følelsesregistret igennem

Det må være en vild følelse at genopleve sit liv set gennem øjnene på de mennesker, som stod en nærmest. Derfor kan man sagtens forstå, hvorfor Keeley Hawes i rollen som den ældre Cassandra kommer igennem hele følelsesregistret.

Den unge udgave af Cassy, som hun kaldes af familie og venner, spilles af Synnøve Karlsen, mens Patsy Ferran med sit karakteristiske ansigt giver liv til Jane Austen. De to søstre er uadskillelige, men også forskellige som nat og dag.

Med sit smukke ydre og en vindende personlighed er Cassy eftertragtet på det datingmarked, der er afgørende for at sikre hele familiens fremtid.

Imens er Jane oftest god for en kæk bemærkning, hvor man mærker, at hun har ordet i sin magt. Men den unge kvinde er foruden et svageligt helbred også martret af selvhad og det, som i hendes tid blev kaldt melankoli, og som i dag hedder depression.

I sine gode perioder dyrker hun kreativiteten som forfatter, mens Cassy er bundet af pligtens kæder, som byder hende at forkaste kærligheden. Det fine ved serien er, at den faktisk lykkes med at skildre, at et liv i andres tjeneste sagtens kan være godt, men at man samtidig er nødt til at arbejde for egen lykke.

Legesygt trappefald

’Miss Austen’ er ligesom mange andre periodedramaer tynget af genrens konventioner med store gevandter og tilknappede samtaler fulde af undertrykt begær.

Det er jo en del af genrens præmis, og der er åbenlyst mere at komme efter i serien, jo mere man har dyrket Jane Austens forfatterskab og hele hendes familiehistorie. En slesk præst siger på et tidspunkt, at hans favoritbog er ’Mansfield House’, og det er selvfølgelig kun sjovt, hvis man ved, at bogens rigtige titel er ’Mansfield Park’.

I det sidste af seriens fire timelange afsnit bliver forfatterens endelige roman ’Kærlighed og svaghed’ – der udkom kort efter Austens død i 1817 – brugt i en morsom scene, hvor vi nærmer os slapstick med en stuepiges selvforskyldte trappefald for at redde dagen.

Det klæder ’Miss Austen’ at være legesyg, for det var kvinden bag de berømte bøger, og det satte aftryk i hendes familiehistorie.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify: