5 actionfilm, hvor efterfølgeren var bedre end forgængeren
Bad Boys: Ride or Die, A Quiet Place: Day One, Twisters, Alien: Romulus og Joker: Folie à Deux, Furiosa: A Mad Max Saga, Kingdom of the Planet of the Apes, Dune: Del 2 og Godzilla x Kong: The New Empire er blot nogle af de mange film, der enten har fået biografpremiere i år eller kommer senere på året. Og så er de også allesammen efterfølgere til store blockbustersucceser.
Alt for ofte sker det desværre, at det, der gjorde den første film til noget særligt, misbruges i forsøget på at skabe nye økonomiske succeser. I de værste tilfælde ender det med uendeligt lange franchises, hvor man næsten glemmer alt det, der var magisk i begyndelsen.
Selv om det hører til sjældenhederne, sker det alligevel indimellem, at en efterfølger formår at overgå niveauet fra den første film.
Terminator 2: Dommedag (1991)
James Camerons mesterværk er ikke bare filmhistoriens bedste 2’er, den er blandt de bedste science fiction-actionfilm nogensinde. Med fire Oscars for henholdsvis Bedste lyd, Bedste lydmix, Bedste visuelle effekter og Bedste makeup satte filmen en teknisk standard, der stadig den dag i dag er svær at leve op til.
Derudover er den en perfekt efterfølger til en ekstremt vellykket 1’er, der ellers sagtens kunne stå alene. Med T2 lykkedes det Cameron at udvikle præmissen med en noget mere nuanceret fortælling om, at menneskeheden groft sagt selv er skyld i sin grumme skæbne, men for sent opdager det.
Og så er der Robert Patrick i rollen som den foruroligende og nådesløse T-1000, der giver Arnold Schwarzenegger kamp til stregen i den ene hæsblæsende og visuelt overlegne scene efter den anden.
T2 er på alle parametre en bedre film end sin forgænger.
Nogle er til gys, andre til action, og det lader til at være dét, der skiller vandene i forhold til, om det er Ridley Scott eller James Cameron, der har lavet den bedste Alien-film. Og at Aliens rent faktisk er en bedre film end Alien, kan være svært at argumentere for. Undertegnede vil alligevel forsøge.
Det, der er fedt ved Scotts banebrydende space-horror fra 1979 er, at man ser utrolig lidt Alien. Det skaber en suspense, der gør, at man konstant sidder på kanten af sofaen størstedelen af filmen. Man ved ikke, hvilket monster man har med at gøre, og det er ofte det, der skaber en god gyser.
At Cameron med sin efterfølger valgte at gå en helt anden retning, var et klogt træk. Fordi man nu var bekendt med monstret, kunne man ikke gentage den eminente spænding, Scott skabte.
Og var der noget, Cameron mestrede i sin storhedstid, var det balancen mellem, hvor meget visuelle effekter kunne bruges, før det blev utroværdig. Og det er det, der gør, Aliens til en nærmest perfekt 2’er. For den er stadig sindssygt spændende, den følger præmissens spilleregler, er visuel overdådig, actionpacked og en mere underholdende film.
Aliens – det endelige opgør kan ses på Disney+.
Indiana Jones og det sidste korstog (1989)
Det er svært at leve op til Jagten på den forsvundne skat, der stadig er blandt de bedste eventyrfilm. Det lykkedes heller ikke Spielberg med efterfølgeren Templets forbandelse at komme i nærheden af 1’erens kvalitet – dermed ikke sagt, at det ikke er en vellykket efterfølger.
Treeren derimod har alt det eventyrlige, hæsblæsende action og samme filmmagi som den første. Derudover har den Sean Connery, der i rollen som professor Henry Jones, giver filmen en perfekt afbalanceret humor. I det hele taget skaber hans samspil med både Harrison Ford, Denholm Elliott, John Rhys-Davies og mindst Alison Doody, som den forførende nazist, Elsa, et mere nuanceret persongalleri, end vi så i den første film.
Etteren har en fantastisk åbningsscene, og treeren en fantastisk slutning. Og så kommer man ikke udenom, at den blændende introduktion af den unge Indy – spillet af datidens stjerneskud River Phoenix – er ekstremt vellykket og med til blandt andet at forklare Indys frygt for slanger, der har været en gennemgående gimmick gennem hele franchisen.
Indiana Jones og det sidste korstog kan ses på Disney+ og SkyShowtime.
Top Gun: Maverick (2022)
Der er meget på spil, når man efter mere end 35 år vælger at lave en efterfølger til en film, der så præget af nostalgi, som det er tilfældet med Cruise-klassikeren Top Gun fra 1986. Og der skal ikke lyde et eneste ondt ord om Tony Scotts kultklassiker, men som det var tilfældet med T2 er Top Gun: Maverick på samtlige parametre en bedre film end sin populære forgænger.
Ikke mindst på grund af dens imponerende lydside, klipning og visuelle effekter. Alt det har forgængeren ganske vist også. Det, der gør Maverick til en bedre film, er det velskrevne, Oscarnominerede manuskript, der byder på en mere nuanceret historie. Den er samtidig ekstremt tro mod sit ophav og udviser respekt for den nostalgi, der unægteligt fylder hos de mange fans af 80’er-versionen.
Og så vil de fleste nok sidde med en klump i halsen ved det glædelige gensyn med Val Kilmer i sin ikoniske rolle som ‘Iceman’.
Top Gun: Maverick kan ses på Netflix.
John Wick: Kapitel 4 (2023)
Det kunne både have været del 2, 3 og 4, der endte på denne liste. Få actionfranchises har nemlig formået at holde sin pondus, som den om den hævngerrige eks-hitman, John Wick, der spilles af altid gode Keanu Reeves.
Fra starten har den leveret solid og underholdende action på topniveau.
Alligevel formår fjerde del at løfte sig over sine forgængere- med længder. Det skyldes både formidabelt koreograferede kampscener, fantastiske setdesign og ditto lydbillede. Oveni det kommer danske Dan Laustsens overdådige billeder. Det tilsammen gør John Wick: Kapitel 4 til en uforglemmelig actionfilm fra øverste, øverste hylde.
Man kan måske argumentere for, at plottet ikke kan bære en spillelængde på knap tre timer. Men er der egentlig nogen, der ser John Wick-film for plottets skyld? Det er underholdningen, der trækker, og det fås ikke meget bedre.
John Wick: Kapitel 4 kan ses på Prime Video.
Og så de to, hvor det gik helt galt:
Speed 2: Cruise Control (1997)
En af 90’ernes absolut bedste actionfilm er Jan de Bonts Speed fra 1994. En bombe på en bus giver en simpel præmis, der er nervepirrende fra start til slut.
En af 90’ernes værste actionfilm er desværre dens efterfølger Speed 2: Cruise Control. Keanu Reeves er ikke med denne gang, men Sandra Bullock vender derimod tilbage i rollen som Annie, der sammen med sin kæreste, spillet af Jason Patrick, skal på krydstogt i Caribien.
Freden brydes desværre af en hamrende uoriginal skurk, der har taget kontrol over skibets computersystem og sat det til at sejle direkte ind i en kæmpe olietanker.
Om det rent faktisk er 90’ernes ringeste actionfilm, er ikke sikkert – der er virkelig mange dårlige at vælge mellem. Men sammenlignet med sin forgænger er det i hvert fald en sand katastrofe af en film.
Speed 2: Cruise Control kan ses på Disney+.
Jaws 2 (1978)
Spielbergs horror-mesterværk Jaws fra 1975 om en blodtørstig hvidhaj, der terroriserer stranden ud for et lille øsamfund, er måske en af de største grunde til, at vi mennesker har en grundangst for det blodtørstige havdyr.
Den katastrofale efterfølger har måske været med til at gøre, at vi som filmelskere altid er ekstra på vagt, når det kommer til film, der skal føre arven videre fra en kæmpe blockbustersucces. Det er i hvert fald ikke Spielbergs kreativitet eller fortællerkraft, der præger Jaws 2, der både er idéforladt og ikke det mindste uhyggelig.
Og selv om Roy Scheider var glimrende i rollen som Martin Brody i den første film, er manuskriptet til efterfølgeren ganske enkelt for ringe til, at Scheider kan løfte det uden hjælp fra Robert Shaw og Richard Dreyfuss, der var en kæmpe del af det, der gjorde 1’eren til noget særligt.
Jaws 2 kan købes eller lejes på Apple TV, Blockbuster og SF Anytime.
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:
