Film | Guides

De 5 bedste Stephen King-historier, der ikke er gys og horror

Af
Lars Knudsen
8. januar 2025
Morgan Freeman & Tim Robbins  Characters: Ellis Boyd 'Red' Redding & Andy Dufresne Film: The Shawshank Redemption (USA 1994)  / Literaturverfilmung Nach Der Novelle 'Fr
Morgan Freeman og Tim Robbins i filmatiseringen af Stephen Kings 'The Shawshank Redemption' fra 1994 / Foto: Mary Evans/AF Archive/Columbia

Del artikel

Selvom Stephen King elsker at skræmme sine læsere, har han flere gange vist, at han kan meget andet. 

Stephen King er ganske fortjent udnævnt som the king of horror, og 50 år inde i karrieren formår han stadig at skræmme sine fans gang på gang.

Men hvad sker der med Kings fortællinger, hvis man tager de uhyggelige elementer og modbydelige monstre ud? Det er næsten umuligt at forestille sig ‘IT’ uden Pennywise, eller ‘The Stand’ uden Randall Flagg, og sådan kan man fortsætte med størstedelen af hans bøger.

Er man ikke til horror, kan man dog sagtens læse Stephen King, for han mestrer ligeledes at skrive om venskab, racisme, kvindeundertrykkelse, magtmisbrug og meget andet.

Her er fem Stephen King-fortællinger, der alle er blevet filmatiseret, som understreger, at King er meget mere end gys, gru og ubehagelige monstre.

Sammenhold (Stand By Me)

Fortællingen, der både er kendt under titlerne ‘The Body’, ‘Stand By Me’, ‘Sammenhold’ og ‘Liget i skoven’, handler om Gordie og Chris, der vokser op i en lille by i Maine. De to drenge er bedste venner, men kommer fra forskellige baggrunde. Gordie har gennem hele sit liv haft gode forældre, der har opdraget ham godt. Chris kommer derimod fra et hjem med vold og alkoholproblemer.

Sammen med to andre venner får de nys om, at liget af en dreng, der er forsvundet, befinder sig i en skov i nærheden. Under påskud af at tage på camping drager de fire venner ud for at finde det.

Det bliver starten på en af Kings mest elskede fortællinger om sammenhold, venskab og mod. Turen byder på diverse udfordringer, der for voksne måske fremstår som ret banale, men som for de fire venner bliver livsforandrende og skaber fundamentet for deres fremtid.

De lærer nye sider af sig selv og hinanden at kende, og deres venskab bliver adskillige gange undervejs sat på prøve. De presser sig selv til det yderste og når endelig frem til stedet, hvor liget af den unge dreng efter sigende skulle ligge. Her går det op for dem, at deres største udfordring stadig venter forude.

‘Sammenhold’ blev filmatiseret i 1986 af Rob Reiner og kan købes eller lejes på Blockbuster og SF Anytime.

En verden udenfor (The Shawshank Redemption)

Bankmanden Andy Dufresne bliver fundet skyldig i drabet på sin kone og hendes elsker, hvorefter han bliver idømt fængsel på livstid og sendt til Shawshank-fængslet. Her møder han fangen ‘Red’, og de to udvikler et nært venskab.

Trods venskabet med Red er Shawshank ikke et sted for Andy, da han modsat resten af de indsatte ikke er hårdkogt kriminel. Som det lette offer han er, bliver han både udsat for overgreb og voldtægt af de andre indsatte og af fængslets ansatte.

Men Andy er ikke sådan lige at slå ud, og som modvægt til de mange modbydeligheder, han bliver udsat for, er han i besiddelse af noget, ingen kan tage fra ham: håb.

I en af Kings mest elskede historier er det altså ikke uhyggen, der kommer snigende. Det er håbet. Og få fortællinger om håb har sat så stort et populærkulturelt aftryk som ‘En verden udenfor’. Hvilket ganske vist primært skyldes Frank Darabonts ekstremt vellykkede filmatisering fra 1994 med Tim Robbins og Morgan Freeman i hovedrollerne. Men selvfølgelig skal King have hæderen – det er hans historie.

Andy bruger sin venlige natur til både at holde lav profil i fængslet og til at vinde vagternes tillid ved blandt andet at hjælpe med nogle personlige skattepapirer. Alt sammen som del af en flugtplan, der har resulteret i en af filmhistoriens mest ikoniske flugtscener.

Filmatiseringen af ‘En verden udenfor’ kan ses på Filmstriben, Prime Video, Max og Viaplay.

Den gode elev (Apt Pupil)

‘Den gode elev’ finder sted i 1974, handler om teenageren Todd, der får mistanke om, at den venlige ældre tyske immigrant Arthur Denker er tidligere nazist og eftersøgt for krigsforbrydelser under 2. Verdenskrig.

Todd beslutter sig for at afsløre Denker, hvis nazinavn var Kurt Dussander. Men i stedet for at gå til politiet indleder Todd sin egen farlige efterforskning, hvor han udspionerer og holder øje med Dussander. Han tager billeder, finder fingeraftryk og laver et grundigt researcharbejde om nazistens dystre fortid.

Todds interesse for holocaust vokser, og da han endelig konfronterer Denker med hans fortid, tager historien en uventet drejning.

I stedet for at gå til politiet afpresser Todd Dussander til at fortælle ham om alle sine grufulde forbrydelser. Han presser ham til at iføre sig en gammel SS-uniform og marchere rundt. Men det er kun begyndelsen, og jo mere Todd hører om Dussanders fortid, jo mere påvirker det hans hverdag. Han får mareridt og kan ikke følge med i skolen.

I takt med at forholdet mellem de to vokser, bliver de mere og mere afhængige af hinanden, da det nu vil få store konsekvenser for dem begge, hvis deres hemmeligheder bliver afsløret.

En dyster magtkamp er i gang i denne mere underkendte King-fortælling – og det har fatale konsekvenser. For selvom det ikke er horror, er det stadig et skræmmende studie i, hvad en besættelse af ondskab kan gøre ved en som menneske.

‘Den gode elev’ blev filmatiseret af Bryan Singer i 1998 og har Ian McKellen og Brad Renfo i rollerne som henholdsvis Kurt Dussander og Todd. Den kan købes eller lejes på bl.a. Blockbuster og SF Anytime.

Den grønne mil (The Green Mile)

‘Den grønne mil’ blev oprindeligt udgivet som en føljeton, hvis første del udkom i marts 1996 og de efterfølgende fem kom en gang om måneden. Undertegnede havde heldigvis mulighed for at læse dem uden at skulle vente en måned på næste afsnit – det må have været en ulidelig ventetid.

For på mesterlig vis holder Stephen King læseren fanget, når fængselsbetjent Paul Edgecombe, der nu sidder på plejehjem, fortæller sine erindringer om sin tid som fangevogter på dødsgangen, kaldet Den grønne mil, tilbage i 1930’erne.

Da den kæmpestore, sorte mand ved navn John Coffey ankommer til Den grønne mil efter at være dømt for et brutalt mord på to tvillingepiger, ændres Paul og hans kollegers liv for altid. Paul stod i spidsen for 78 henrettelser, og Coffeys blev den sidste.

For hvad gør man, når man bliver konfronteret med et vaskeægte mirakel sendt af gud, og efterfølgende bliver tvunget til at henrette det for at forsvare det retssystem, man så indædt tror på, lever og ånder for.

Det er en af fortællingens mange komplekse tematikker. For kan man efterfølgende se sig selv i øjnene, når man ved, at man har henrettet en uskyldig mand, der i virkeligheden brugte sine engleevner til at genoplive de to piger, han bliver beskyldt for at dræbe.

En anden af de store problematikker, som King skildrer råt for usødet – men stadig med en underliggende kompleksitet – er racismen, der i 1930’erne var (og stadig er) modbydelig eksplicit. For i Guds eget land, der er bygget af hvide med hjælp fra sorte slaver, er det naturligvis uhørt, at en af guds engle er en stor sort mand.

‘Den grønne mil’ er endnu et af mange eksempler på noget af det, der går igen i mange King-fortællinger: De mange uforklarlige fænomener, der finder sted og ikke mindst vores destruktive evne til at fornægte det.

‘Den grønne mil’ er filmatiseret af Frank Darabont i 1999 med Tom Hanks i rollen som fængselsbetjenten Paul Edgecomb og Michael Clarke Duncan som John Coffey. Filmen kan ses på Max.

Dolores Claiborne

På den lille ø Little Tall Island bor Dolores Claiborne, der tidligere har arbejdet som husholderske for den rige Vera Donovan. Da Donovan falder ned ad trappen og dør, bliver Dolores mistænkt for at have dræbt sin rige og verbalt ubehagelige arbejdsgiver.

Dolores nægter sig skyldig, opsøger politiet og lader sig frivilligt afhøre. Det er den samtale, historien er bygget op omkring. Her fortæller hun om sit liv, hvor hun ganske vist indrømmer et mord, men ikke det, hun er beskyldt for.

Først forklarer Dolores, hvordan det har været at arbejde for Vera, der på sine gamle dage blev mere og mere ondskabsfuld overfor Dolores, der var økonomisk afhængig af jobbet som husholderske. Hun måtte derfor finde sig i, at Vera blandt andet med vilje lavede afføring i sin seng for at ydmyge hende.

Derudover har Dolores i flere år levet med en voldsom mand, der ikke bare har slået Dolores og været alkoholiker. Han misbrugte også deres datter seksuelt, og da Dolores finder ud af det, tager hun affære. For selvom hun finder sig i alverdens modbydeligheder fra både arbejdsgiver og husbond, er der ingen grænser for, hvad hun vil gøre for at hjælpe og beskytte dem, hun elsker.

Bogen er en lille genistreg fra King, for undervejs spørger man sig selv, hvorfor Dolores pludselig føler trang til at fortælle sin livshistorie. Men er der et bedre sted at komme ud med sin dystre sandhed om et liv i undertrykkelse end i et forhørslokale, hvor politiet er tvunget til at høre på en kvinde, der aldrig har følt sig lyttet til?

Med ‘Dolores Claiborne’ kommer Stephen King omkring emner som kvindehad, kvindeundertrykkelse, alkoholisme, sexmisbrug og magtmisbrug. Alt sammen fortalt gennem en udadtil underkuet kvinde, der finder sig i alt for meget – indtil hun får nok.

‘Dolores Claiborne’ blev filmatiseret i 1995 af Taylor Hackford og har Kathy Bates i titelrollen. Den kan købes eller lejes på bl.a. Blockbuster og SF Anytime.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Film | Guides