Det spøger igen i traileren til ’Beetlejuice Beetlejuice’
Husker du Tim Burton-filmen Beetlejuice, hvor spøgerier og spilopper fra blandt andet filmens navnkundige gespenst, sørgede for flere hylagtige sjove øjeblikke?
5. september bliver biograferne hjemsøgt af fortsættelsen Beetlejuice Beetlejuice – og alle husker, hvad der sker, hvis man siger navnet en tredje gang.
Efter mange år væk, vender Deetz-familien tilbage til den lille by Winter River fra den første film. Den rebelske teenagedatter Astrid (Jenna Ortega) finder modelbyen på loftet og det bliver startskuddet til en ny omgang ballade, hvor lurendrejeren Beetlejuice (Michael Keaton) er i centrum for kaosset.
Tim Burton er tilbage i instruktørstolen og blandt de tilbagevendende på rollelisten finder vi, udover Michael Keaton, Winona Ryder og Catherine O’Hara, som henholdsvis Lydia Deetz og Delia Deetz.
Og blandt de nytilkomne, finder vi udover Wednesday-stjernen Jenna Ortega, Willem Dafoe, Justin Theroux, Monica Bellucci og Danny DeVito.
Som man kan se fra den nyeste trailer, ser det ud til, at tonen fra originalen er velbevaret, så fingrene er krydset for, at det bliver en omgang underholdende geniale gakkerier.
Beetlejuice Beetlejuice har premiere i biograferne 5. september.
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: