
Nyt hjerteskærende dansk drama stiller skarpt på selvskade blandt unge

Det kan være svært for unge at vokse op og finde deres plads i livet. Rigtig mange kæmper med følelser af ensomhed og har lavt selvværd.

Den nye coming-of-age-film 'Glasskår' stiller skarpt på netop disse unge. Filmen udspringer af instruktør Søren Greens egen opvækst på Lolland samt medforfatter Tomas Lagermand Lundmes personlige erfaringer med identitet og selvskade.
Det unge stjernefrø Noa Viktor Risbro Hjerrild ('Kontra') spiller hovedrollen som den 16-årige Tobias, der bliver sendt på ferie hos sine bedsteforældre (Bodil Jørgensen og Jens Jørn Spottag), men savner sine venner og livet derhjemme.
En dag møder han den lidt ældre Aron (Alexander Mayah Larsen), som skal vise sig at rumme nogle af de svar og det nærvær, som Tobias søger.
Men Tobias kæmper med mange indre dæmoner, og da en tragedie rammer, ryger han ned i et mørkt hul af fortvivlelse, hvor kun smerten kan få ham til at glemme sit eget selvhad, begær og ensomhed.
'Glasskår' får biografpremiere 16. april.

14 danske film, vi glæder os til i 2025
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: