Film | Nyheder

Se traileren til Anders Matthesens sidste film om 'Ternet Ninja'

AfKaroline Balstrøm
5. juni 2025
Aske og Ternet Ninja i 'Ternet Ninja 3'
Aske og Ternet Ninja i 'Ternet Ninja 3' / Foto: Nordisk Film

Del artikel

'Ternet Ninja'-trilogien går ud med et brag: Eksplosioner, kærlighedskaos og en hævngerrig tøjbamse på krigsstien i trilogiens hæsblæsende finale.

Filmen bliver den sidste actionfyldte, humoristiske og hjertevarme omgang med Ternet Ninja, hvis to foregående film har gået deres sejrsgang i de danske biografer.

Den actionpakkede trailer har ikke sparet på eksplosioner, vold eller molotovcocktails i det, der ser ud til at bringe teenageren Aske mange nye problemer på halsen. Samtidig viser Ternet Ninja nogle helt nye, supersprøde tern frem.

I traileren lader det til, at Aske så småt er ved at miste interessen for vilde ninja-missioner. Han vil hellere bruge tid med vennerne, og det får Ternet Ninja til at føle sig tilovers.

Af ren iver efter at fange Askes opmærksomhed opsnuser bamsen derfor en ny mission, der samtidig får viklet Aske ind i en unødvendig konflikt med Jessicas bad boy-kæreste Marco. Samtidig begynder den nye pige Emily at vise interesse for Aske, og snart bliver de venner.

Som en lille epilog i traileren kan man se en af Matthesens mest ikoniske karakterer komme valsende ind i en kirke. Den berusede sømand binder en underholdende sløjfe på det fantastiske univers og fortællingen om venskabet mellem en dreng og hans tøjbamse, som fans over hele landet har slugt råt.

De to første film i trilogien har placeret sig blandt de bedst sælgende danske film nogensinde. Og mon ikke det afsluttende kapitel om Aske og den kashmirbløde, voldsparate ninja kan gøre dem kunsten efter?

'Ternet Ninja 3' får biografpremiere den 21. august.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Læs mere omAnimationBiograf

Andre Film | Nyheder