Annonce
Film | Nyheder

Varmblodet romcom med Dar Salim og Josephine Park lander snart på Netflix

Af
Carina Nørgaard Schou
9. oktober 2025
Dar Salim og Josephine Park i 'Mango'
Dar Salim og Josephine Park i 'Mango' / Foto: Ana Belen Fernandez / Netflix
Annonce

Del artikel

Mehdi Avaz’ romantiske komediedrama 'Mango' sætter en ambitiøs hotelchef og en stædig plantageejer i stævne under sydens varme sol.

Et luksushotelprojekt i Málaga møder uventet modstand – og spirende følelser – i Mehdi Avaz’ ('Børnene fra Sølvgade', 'A Beautiful Life') nye romantiske komediedrama 'Mango'.

Josephine Park spiller den ambitiøse hotelchef Lærke, som bliver sendt til Sydspanien for at stå i spidsen for et luksusbyggeri. Men idyllen slår hurtigt revner, da den danske plantageejer Alex (Dar Salim) nægter at sælge sin jord – en billedskøn mangoplantage.

Annonce

Med på turen er også Lærkes datter Agnes (Josephine Højbjerg), der havde håbet på at skulle tilbringe nogle solrige feriedage sammen med sin mor – men som ender midt i en 'ferie', der pludselig tager en meget uventet drejning.

Josephine Park som Lærke og Josephine Højbjerg som Agnes i 'Mango'
Josephine Park som Lærke og Josephine Højbjerg som Agnes i 'Mango'
Foto: Michael Sauer Christensen / Netflix

'Mango' bliver instrueret af Mehdi Avaz efter manuskript af Milad Schwartz Avaz. Foruden Josephine Park, Dar Salim og Josephine Højbjerg medvirker også Paprika Steen, Sara Jiménez, Anders W. Berthelsen, Sebastian Jessen, Lise Baastrup og Ninton Sánchez.

Paprika Steen som Joan i 'Mango'
Paprika Steen som Joan i 'Mango'
Foto: Michael Sauer Christensen / Netflix

'Mango' får premiere på Netflix 7. november 2025.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify:

Annonce

Del artikel

Læs mere omNetflix

Andre Film | Nyheder

Annonce