Ventetiden er forbi: Femte sæson af ’Rick and Morty’ får premiere til sommer
Nu kan du se traileren til den kommende sæson af den populære kult-animationsserie, der får premiere på HBO Nordic til juni.
Den Emmy-vindende kultseries femte sæson får premiere d. 21. juni i år, men allerede nu kan du se en trailer for den kommende, og længe ventede sæson. Her tyder intet på at skaberne bag serien har skruet ned for hverken tempoet eller vanviddet.
Stærkt stemmecast bag ’Rick and Morty’
Justin Roiland og Dan Harmon er skaberne af animationsserien. Udover at vride deres excentriske hjerner når de skriver manuskriptet, så lægger de også begge stemmer til serien, hvor Roiland spiller begge seriens hovedkarakterer.
Seriens øvrige karakterers stemmer føres af bl.a. af comedy-veteranen Chris Parnell (Hot Rod, Anchorman), Spencer Grammer (Ironside, Special Victims Unit), der synes født til jobbet og Sarah Chalke, som mange vil huske som dr. Reid i hitserien Scrubs.
Femte sæson af Rick and Morty får som sagt premiere d. 21. juni på HBO Nordic. Sæsonen består af 10 afsnit, og HBO Nordic udsender ét afsnit ugentligt.
LÆS OGSÅ: Animationsserier til børn og voksne
LÆS OGSÅ: Anmeldelse af 'Rick and Morty: sæson 4'