De 5 mest geniale og foruroligende scener i ’The White Lotus’
HBO Max-serien The White Lotus følger en række sideløbende historier om nogle rige amerikanere, der alle ferierer på luksusresortkæden ”The White Lotus”. Serien spidder på morsomste vis den amerikanske overklasse, og man skiftevis korser sig, græder af grin og krummer tæer over det kulørte persongalleri og deres indbyrdes forviklinger.
Det er Mike White, der står bag serien, og på rollelisten i de to uafhængige sæsoner finder man bl.a. Jennifer Coolidge (American Pie), Murray Bartlett (Welcome to Chippendales), Sydney Sweeney (Euphoria), Theo James (Divergent), Aubrey Plaza (Parks and Recreation), F. Murray Abraham (Amadeus), Michael Imperioli (The Sopranos), Meghann Fahy (The Bold Type) og Tom Hollander (The Night Manager).
Her er fem af de bedste scener fra seriens to første sæsoner:
1. Armond – En skidegod afskedsgave (sæson 1, episode 7)
Hotel-manageren, Armond (Murray Bartlett), hvis endeligt både er tragisk og komisk, er en fan-favorit hos mange i første sæson. Armond kæmper en forgæves kamp med at tækkes de krævende gæster, og selvom han gør, hvad han kan, for at opretholde en servicemindet og storsmilende attitude, krakelerer facaden i dén grad undervejs. Som en sidste ”fuck it all”-gerning giver han sin nemesis, den selvfede hotelgæst Shane, en afskedsgave udover det sædvanlige; han besørger i Shanes kuffert midt i den famøse Pineapple Suite, som har været omdrejningspunkt for en storkonflikt hele sæsonen igennem. Det er både absurd og vanvittigt morsomt at være vidne til!
2. Di Grasso-familien – Hvor meget betyder 50.000 euro egentlig? (sæson 2, episode 7)
De tre generationer af Di Grasso-mænd, Bert (F. Murray Abraham), Dominic (Michael Imperioli) og Albie (Adam DiMarco) viser serien igennem, at et forkvaklet syn på kvinder kommer i mange indpakninger. Og selvom de to ældre generationer umiddelbart har mest at bøde for, viser unge Albie, at hans nice guy-image ikke rækker længere, end at han er villig til at kaste sin egen mor (der gentagne gange er blevet bedraget af Dominic) under bussen for at få sin vilje med en kvinde. For 50.000 euro tror Albie, at han kan købe aflad og hengivenhed fra escortpigen Lucia imod at overbevise sin mor om at tilgive Dominic. For hvad betyder 50.000 euro – eller ærlighed – egentlig?
3. Shane, Kitty og Rachel – Money, Money Moneeeeey! (Sæson 1, episode 4)
“Jeg har tænkt på, at jeg gerne vil have et arbejde,” siger nygifte Rachel til sin svigermor, Kitty, under en middag på hotellet. ”Åh nej, lille skat, hvorfor vil du dog det?!” svarer Kitty grinende, som om det var det skøreste påfund i verden. Kitty har netop afbrudt det nygifte pars bryllupsrejse med et lille overraskelsesvisit, og Kitty og sønnen Shane (Rachels mand) morer sig kosteligt over Rachel og hendes tåbelige livssyn. De understreger for hende, hvor lidt man (hun) har brug for et arbejde, når man (de) har penge. Penge penge penge! Den overfladiske råddenskab, som The White Lotus overordnet stiller skarpt på, indkapsles på mesterlig vis i denne scene.
Anmeldelse: ’The White Lotus’ giver os satire af bedste skuffe
4. Daphne og Ethan – Livslektion fra en trophy wife (sæson 2, episode 7)
Der er ingen tvivl om, at historien om den nyrige kvartet; Ethan, Harper, Cameron og Daphne (Will Sharpe, Aubrey Plaza, Theo James og Meghann Fahy), giver os nogle af anden sæsons mest mindeværdige scener. Daphny og Ethans samtale på stranden i sidste afsnit opsummerer på en måde hele essensen af sæsonen. Kender du egentlig din partner, og behøver du at vide alt om dem for at kunne elske dem? Selvom Daphny ved første øjekast virker som en ægte ’trophy wife’, der går privilegieblindt gennem livet, viser hun sig at være alt andet end naiv. Med strandscenen får vi en smukt leveret livslektion fra hende, der ender med en åben invitation til Ethan til … ja til hvad? Vi får aldrig svaret, og dét i sig selv er en lille genistreg.
5. Tanya – Fra første episode til den endelige svanesang (alle episoder)
Det synes umuligt kun at vælge EN scene med overklasse-millionøsen, Tanya McQuoid (vidunderlige Jennifer Coolidge), der med lige dele åndsfraværende og hjertevarm personlighed stjæler hver eneste scene, hun medvirker i. Hvad enten hun bryder ud i teatralsk gråd over morgenmaden, afbryder en date for at sprede sin mors aske i vandet eller i sin naivitet bliver forført på et siciliansk slot af en flok korrupte plattenslagere, er hun ikke til at stå for. Og så må vi naturligvis ikke glemme den famøse bådscene i slutningen af sæson 2, som fans af serien nok ser en anelse bittersødt på! Tanya-karakteren alene er grund til at se serien, og priserne, Jennifer Coolidge har hevet hjem for rollen, har sjældent været mere velfortjente.