Annonce
TV | Nyheder

Nyt program på vej fra folkene bag 'Gift ved første blik'

AfThea Rytter
17. september 2024Opdateret 7. april 2025
Stranded on Honeymoon Island
Det nye realityprogram 'Stranded on Honeymoon Island' kommer til Danmark / Foto: Max / Warner Bros. Discovery
Annonce

Del artikel

Hvis du ikke kan få nok af både romantik og akavet stemning i skøn forening, så er der gode nyheder til dig på streamingfronten.

Et program, der begynder med, at deltagerne bliver viet for derefter at udforske, om der i tosomheden opstår sød musik. Lyder det som noget, vi har set før?

Hvis vi så fortæller, at der ud over bryllup også står isolation på en tropeø på menuen, så begynder vi måske at spidse øre. Med andre ord - forestil dig en blanding af 'Gift ved første blik' og 'Robinson', og så har du 'Stranded on Honeymoon Island'.

Og det er da heller ikke uerfarne datingprogramkræfter, der står bag 'Stranded on Honeymoon Island' - formatet er nemlig skabt af holdet bag 'Gift ved første blik'.

Singlerne, der bliver sat sammen i 'Stranded on Honeymoon Island', har mødt hinanden en enkelt gang til speeddating, men næste gang de mødes er det foran alteret. Og selvom de skal være sammen på en tropeø, så består overlevelseselementet trods alt ikke i kappestrider for at få ris til aftensmaden eller en presenning at sove under. Tværtimod har de alt det, de har brug for. Fokus er nemlig ikke på overlevelse, men derimod dating under pres.

- 'Stranded on Honeymoon Island' er en helt ny måde at opleve dating på. Seriens præmis bygger på, hvem vi bliver, når vi er fanget i tosomhed uden en nem udvej, og hvordan kærligheden måske vil blomstre, når vi udforsker relationen i helt andre omgivelser end vi er vant til, udtaler Birgitte Moesgaard, redaktør på Stranded on Honeymoon Island – Danmark fra Warner Bros. Discovery

Annonce

Den danske udgave af 'Stranded on Honeymoon Island' får premiere 1. maj på Max.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Annonce

Del artikel

Læs mere omMaxReality

Andre TV | Nyheder

Annonce