Jennifer Vedsted Christiansen elsker lange karbade, struktur og søndagsmiddag hos sin far

Jennifer Vedsted Christiansen er den ene halvdel af den prisvindende teaterduo ‘How to Kill a Dog’, og sammen med partneren Emma Sehested Høeg står hun blandt andet bag de meget omtalte og anmelderroste stykker ‘Lolita for altid’ og ‘Velkommen til Madonna’. Og så er Jennifer Vedsted Christiansen også kunstnerisk direktør på Nørrebro Teater, og snart har den første forestilling med hende ved roret premiere.

Vi har mødt hende på hendes kontor på Nørrebro Teater til ugens omgang af ‘Status’, hvor vi taler om alt fra hendes mærkelige besættelse til kærligheden til italienske familiemiddage.

Hvad er det første, du læser hver dag?

– Jeg åbner min telefon, og så læser jeg salgstallene fra Nørrebro Teater. Jeg kan godt blive sådan lidt obsessed med det, og der går helt klart lidt sport i den. Der er jo ikke nogen, der gider at lave kultur, hvis der ikke er nogen, der ser det. Og bagefter kan jeg være heldig, at min mand, som troligt læser avisen hver morgen, har lagt en artikel frem til mig, som han tænker, jeg vil synes er interessant.

Hvad er din favoritavis?

– Information. Det er en sindssyg god avis.

Hvad holder dig vågen om natten?

– Generelt så sover jeg rigtig godt. Det er nok en af de største gaver, jeg har fået med fra min far, som har et virkelig godt sovehjerte. Men når jeg laver kunst eller laver teaterforestillinger, så kan jeg godt ligge vågen om natten og prøve at løse et eller andet problem.

Hvad gør du for at finde ro?

– Jeg elsker at tage et langt karbad. Det giver mig en ro at være bundet fast i det varme vand og være fysisk omsluttet.

Hvad er din største last?

– Jeg prøver ikke at dømme mig selv så meget, men jeg ved også godt, at min telefon kan være min største last. Jeg vil gerne blive bedre til at være i nuet og ikke lade mig fange af alt det, der ligger på den.

Hvad spiser du når ingen kigger?

– Torskelever. Det kan man købe på dåse i supermarkedet. Det lugter fuldstændig forfærdeligt, så det er noget jeg spiser over håndvasken. Med ristet rugbrød og en skive citron.

Hvad er din underlige besættelse?

– At se træningsvideoer med hunde.

Hvad lytter du til lige nu?

– Emma (Sehested Høeg red.) og jeg har en ny forestilling på vej, og lige nu får jeg rigtig mange talebeskeder fra hende, hvor hun sender idéer til forestillinger eller sange, hun synes, vi skal have med – et halvt omkvæd, en tekst eller et eller andet. Og så er jeg begyndt at løbe med Nike-appen, så jeg lytter også meget til Coach Bennet for tiden.

Hvad streamer du for tiden?

– Jeg ser ikke særlig meget fjernsyn, det fylder generelt ikke så meget i mit liv. Men indimellem kan jeg godt lide slow tv på DR. For eksempel et svensk program, der hedder ‘Husdrømme’, hvor en arkitekt og en anden vært følger nogle byggeprocesser med mennesker, der har alt for mange ambitioner og alt for få penge til at få det til at gå op.

Hvilken ting gør dit liv lettere?

– Min mand. Og struktur og planer.

Hvem inspirerer dig indenfor dit felt?

– Der er mange. Internationalt blandt andet Florentina Holzinger, Mario Banushi og Romeo Castellucci. I Danmark er det for eksempel instruktøren Anja Behrens – og så Emil Rostrup, som instruerer ‘Prometheus’ her på teatret. Han er supercool, meget kontemporær, og han blander musik, visualitet og performance med et meget genkendeligt sprog og masser af popkulturelle referencer.

Hvor får man det bedste måltid i København?

– Hos min far. Da han fyldte 50, uddannede han sig til kok. Han er meget italiensk inspireret, og vi har en stor familie, så han holder store italienske søndagsmiddage, hvor vi mødes, alle fire børn og tolv børnebørn, til jeg ved ikke hvor mange retter. Man kan virkelig smage, at der er kærlighed i maden. Og mad lavet med kærlighed, det er det bedste, der findes.

Hvor er dit yndlingssted i byen?

– Nørrebro Teater. Det er en fed arbejdsplads, og jeg synes, der sker så mange spændende ting. Det er et sted, jeg virkelig holder af at komme.

Hvad gør du for lidt?

– Jeg ser mine venner for lidt. Jeg tror, det er derfor, jeg altid prøver at omgive mig med mennesker, jeg holder af, på mit arbejde. Jeg bruger så meget tid der, så det er vigtigt, at der er nogle mennesker, der giver mig noget – også på det personlige plan.

Hvad er dit motto?

– Emma og jeg arbejder i ‘How to Kill a Dog’ under mantraet TAKE UP SPACE, det handler både om at turde optage plads i verden og at stå inden for det man gør. Gør det større og gå dybere ind i det, ikke være bange for at fylde.

Hvor er dit happy place på internettet?

– Jeg smiler altid, når jeg falder over skuespiller Olivia Joofs stories fra hendes liv på landet. Der er noget i mødet mellem det tilfældige og det detaljerede som fascinerer mig.

Hvem ville du ikke kunne modstå at tage en selfie med?

– Grundlæggende er jeg alt for genert til at spørge om en selfie. Måske skal jeg øve mig lidt i at gå hen til folk, jeg beundrer, men jeg bliver bare alt for selvbevidst. Men hvis jeg skulle vælge én person, ville det nok være paven.

Hvad brugte du sidste ChatGPT til?

– Jeg bad den om at beskrive treenigheden ved hjælp af tre isdesserter.

Hvad er din skærmtid?

– Er det blevet lidt ligesom at spørge nogen om deres vægt, eller er det bare mig? Jeg kan i hvert fald sige, at jeg bruger min telefon sindssygt meget – til inspiration, mails, noter, arbejde, motion, alting.

Hvad ville du ønske flere kendte til?

– Teater.

Hvad er det sidste du gør hver dag?

– Sørger for, at min telefon er til opladning, og sætter min alarm.

Hvad er det bedste råd, du nogensinde har fået?

– På min computer har jeg en post-it, hvor der står: “Being annoyed is the price you pay for community.” Det er et råd, jeg tit giver videre. Det er ikke gnidningsfrit at være i et fællesskab, men det er en pris, jeg med glæde betaler for at være en del af noget.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: