Annonce
TV | Nyheder

Amalie og Otto snød 'Gift ved første blik'-seerne: Sagde det, da kameraet var slukket

AfBenedikte Brix
3. oktober 2025
Amalie Klæstrup og Otto Olrik finder kærligheden i 'Gift ved første blik', hvor de forelsker sig i hinanden efter at have været gift en lille måneds tid
Amalie Klæstrup og Otto Olrik finder kærligheden i 'Gift ved første blik', hvor de forelsker sig i hinanden efter at have været gift en lille måneds tid / Foto: Brian Lichtenstein / DR / Snowman Productions
Annonce

Del artikel

Nu afslører Amalie Klæstrup, at Otto Olriks kærlighedserklæring i afsnit syv af 'Gift ved første blik' rent faktisk ikke var den første.

Der er amoriner i luften og sommerfugle i maven, da Otto Olrik i ugens afsnit af 'Gift ved første blik' endelig fortæller Amalie Klæstrup, at han er forelsket i hende – og hun siger det tilbage.

Det kom dog ikke som en stor overraskelse for DR-bruden, at hendes mand ville komme med den udmelding. Og det skyldes flere ting.

Først og fremmest, at han allerede havde sagt det en gang før.

Det røber Amalie Klæstrup over for SE og HØR.

– Der, hvor vi filmer, er ikke første gang, han siger det. Det er snyd. Han siger det første gang den morgen, hvor vi er hjemme hos ham. Efter vi har været ude med hans venner om aftenen, ligger vi i sengen, og der siger han det. Og så bliver jeg bare rigtig, rigtig glad.

– Men man kan jo aldrig høre det nok gange, når man selv er forelsket – så er det bare dejligt at få bekræftet igen og igen.

Annonce

Øjeblikket, vi ser på tv, er dog første gang, at Amalie siger højt til Otto, at hun er forelsket i ham.

Inden da har hun nævnt sine spirende følelser under en terapisession og sagt det højt til sine venner.

– Jeg havde ikke kigget ham i øjnene og sagt under fire øjne, at jeg var forelsket i ham. Jeg blev lidt overvældet, da han sagde det første gang, så jeg svarede, at det var helt vildt, og at jeg var virkelig glad for det.

Kort efter, at Amalie har gengældt kærlighedserklæringen, slår hun på opfordring en bøvs. – Vi er tilbage, lyder det konstaterende
Kort efter, at Amalie har gengældt kærlighedserklæringen, slår hun på opfordring en bøvs. – Vi er tilbage, lyder det konstaterende
Foto: DR

– Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke sagde noget der. Jeg tror, jeg var lidt paf.

Advarede mig

Der er dog ingen tvivl om, at parret er forelskede i hinanden. Det kan Amalie tydeligt mærke.

Annonce

– Det er virkelig dejligt, og jeg vidste godt, at det var der, han var. Det kunne jeg mærke på den måde, han kiggede på mig på og alle de ting, han gjorde. Han gik og løftede mig, han lavede morgenmad og snacktallerkener til mig og spillede guitar for mig.

– Han prøvede hele tiden at gøre sådan nogle små ting for at få min opmærksomhed og gav mig komplimenter.

At Otto på parrets første morgen i hans seng afslørede sin forelskelse, havde han også forberedt Amalie på inden.

– Da vi var på getaway, advarede han i sin fuldskab om, at nu ville han snart fortælle mig noget stort.

Hendes egne følelser er heller ikke til at tage fejl af.

Annonce

– Jeg er også forelsket i Otto, og jeg bliver bare helt vildt glad for, at han havde det på samme måde. Det kunne ikke være bedre.

– Jeg kunne mærke, at mit hjerte bankede, og jeg blev varm i kroppen, når han kiggede på mig. Og så gik jeg bare rundt og var glad og lidt fjollet – og også rørt, som man ser i afsnit fem (da Amalie fortæller vennerne om sine følelser for Otto, red.).

– For første gang forbandt jeg ikke mine følelser for en mand med noget, jeg skulle være bange for eller være på vagt over for. Jeg kunne bare slappe af i det, fordi jeg var ret sikker på, at han havde det på samme måde. Jeg vidste, han ville mig det bedste.

Annonce

Denne artikel blev første gang bragt på Se & Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Annonce

Del artikel

Andre TV | Nyheder

Annonce