Anmeldelse: ’Industry’ når nye højder i fjerde sæson

Det er en vild udvikling, HBO Max-serien ’Industry’ har gennemgået, siden første sæson landede hos streamingtjenesten i november 2020.

Intensiteten er stadig den samme, men udtrykket i seriens første sæson var mere Martin Scorseses ’The Wolf of Wall Street’ frem for den højspændte thrilleratmosfære, der dominerer fjerde sæson.

Af de fire oprindelige, nyuddannede hovedpersoner, vi blev introduceret for i 2020, er der nu kun to tilbage. Men det er så sandelig også to af de mest interessante og velskrevne kvindelige karakterer, der findes – på tværs af hele streaminglandskabet.

Harper Stern (Myha’la) og Yasmin Kara-Hanani (Marisa Abela) er ikke længere underkuede nybegyndere, som cheferne kan kommandere rundt, som de vil.

Harper har indgået partnerskab med rigmanden Otto Mostyn (Roger Barclay) og er på sin vis chef i eget hus, mens Yasmin er gift med Henry (Kit Harington), den fallerede CEO fra det fejlslagne grønne energifirma Lumi.

At han også er lord med uanet familierigdom og magtfulde forbindelser, der kan sikre hendes liv og omdømme for evigt, var den primære katalysator for hendes beslutning om at vælge ham frem for kærligheden i form af kollegaen Robert (Harry Lawtey).

Alt er langt fra perfekt for hverken Harper eller Yasmin, og det hele udspringer af drama centreret omkring betalingsudbyderen Tender og dennes karismatiske chef, Whitney Halberstram (Max Minghella).

Oven på en genialt stærk tredje sæson skulle man tro, at det ikke ville være muligt for serieskaberne Mickey Down og Konrad Kay at hæve seriens niveau, men det er ikke desto mindre det, der er tilfældet med fjerde sæson af ’Industry’.

Hardcore finansstof

Sammenligningerne med ’Succession’ begyndte allerede så småt efter anden sæson og tog for alvor fart omkring premieren på tredje.

Men det er på tide, at de forstummer.

For fjerde sæson cementerer ikke alene ’Industry’s status som en uundgåelig must-see-serie og en af de bedste af slagsen, men også som en moderne klassiker i sin helt egen ret.

En stor del af det skyldes evnen til at formidle hardcore finansstof på en forståelig måde uden at fordumme det. Det er med at holde tungen lige i munden, og Gud nåde og trøste dig, hvis ikke du har undertekster på til at holde dig i hånden. Forsøg heller ikke en kamikazemission ved at starte på fjerde sæson uden at have set de foregående og så håbe, at du kan følge med.

Som Harper på et tidspunkt siger, da en person taler grimt om Yasmin: ”Jeg har ikke bare mødt hende nu. Vi har kendt hinanden i flere år.” Der er så mange relationer med flere års opbygget respekt, kærlighed og had, at man skal have hele baggrundshistorien med for at kunne værdsætte nuancerne i denne sæson.

Og det er en eksplosiv sæson, Down og Kay har strikket sammen.

Hidtil bedste sæson

Politik, sex og indflydelse har været en del af ’Industry’s DNA siden starten, men uden at røbe for meget bliver det taget i en retning, der emmer mere af spionserie end konventionelt drama.

En finansjournalist (Charlie Heaton) graver i Tender, som både firmaet og Halberstram virker for godt til at være sandt. Max Minghella spiller den mystiske leder, som var han en kultleder, alle har lyst til at være på god fod med.

Der er ingen tvivl om, hvem Halberstram er baseret på, og som sæsonen forløber, ser vi også ligheder mellem andre individer i den pågældende persons omgangskreds – og især en af karaktererne i ’Industry’. Det er en udvikling, der, når man ser tilbage på de tidligere sæsoner, har været i støbeskeen i hvert fald to sæsoner nu.

Skuespillet er helt i top, og både nytilkomne og tilbagevendende kræfter er eminente. Kit Harington er tragisk fascinerende i sin skildring af Henrys kamp med alkohol- og stofmisbrug – noget, der kun er blevet forværret efter faldet fra magtens tinder. Hans kommende 40-års fødselsdag lurer faretruende i horisonten og vækker fortidens traumer til live.

Stjernerne er dog – og har altid været – Myha’la og Marisa Abela.

Begge skuespillere skal med deres karakterer arbejde med de facader, figurerne har opbygget for at kunne gebærde sig i en hård verden. Harpers forsvar er hårdhed, hvor små flige af skrøbelighed en gang imellem skinner igennem.

Yasmin har tillært sig pleaser-rollen fra helt ung, men bag facadesmilet gemmer der sig en strateg af ypperste rang. En egenskab, der springer mere og mere i flor, som sæsonen skrider frem, og Abela justerer konstant små detaljer i karakteren, indtil hendes transformation er komplet – næsten.

’Industry’ er en vanvittigt god serie, og fjerde sæson er den hidtil bedste. Mickey Down og Konrad Kay får flot bundet sløjfe på gamle historier, mens nye trækker den ambitiøse serie i spændende retninger. Koblet med formidable skuespilpræstationer og en myriade af mindeværdige WTF-øjeblikke er fjerde sæson ikke en, man bare sådan lige glemmer.

Hvordan en eventuel femte sæson skal overgå denne, bliver spændende at se. På den anden side virkede det heller ikke umiddelbart muligt efter tredje sæson, men ikke desto mindre gjorde Down og Kay det med bravur.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify: