Annonce
TV | Nyheder

Ændringer i programmet: Nyt om ny sæson af 'Hotel Romantik'

Af: Julie Voldby Bruun
10. december 2025
Der er især én stor ændring i den kommende sæson af 'Hotel Romantik'
Der er især én stor ændring i den kommende sæson af 'Hotel Romantik' / Foto: Holger Rytter / DR
Annonce

Del artikel

En af de allerstørste seerhits i 2025 var uden tvivl datingprogrammet 'Hotel Romantik'. Nu røber DR nye detaljer om den kommende sæson.

Da værtsparret Sofie Linde og Joakim Ingversen slog dørene op til 'Hotel Romantik' på DR tilbage i juni, havde hverken seerne, deltagerne eller DR selv forudset, helt præcis hvor kæmpestor en succes, programmet ville gå hen og blive.

I løbet af de otte uger, hvor man kunne følge 20 seniorer mellem 62 og 78 år date på et idyllisk alpehotel i Schweiz, fulgte mere end en million danskere med.

Der opstod romantik blandt flere af deltagerne, der på rejsen også valgte at dele gavmildt ud af dem selv og deres livs største op- og nedture, så man som seer ikke havde andet valg end at blive rørt over deres mod, livsgejst og evne til at kæmpe sig gennem livets svære faser.

På trods af spirende følelser hos flere af deltagerne, holdt ingen af parrene, da de satte fødderne på dansk jord.

Det har dog ikke afskrækket seniorerer fra at søge om at medvirke i sæson 2. Tværtimod.

I et interview til DR fortæller programmets redaktør, Jan Lagermand Lundme, at det, både under og efter programmet blev sendt, er væltet ind med ansøgninger fra seniorer, der har et ønske om at medvirke i den kommende sæson, der bliver sendt i første halvdel af 2026.

Annonce

Der kom endda så mange ansøgninger, at de til sidst var nødt til at stoppe castingen og hyre flere ansatte til at udvælge de 20 bedst kvalificerede deltagere.

I efteråret blev anden sæson så optaget, men når vi ser de nye deltagere tjekke ind på Sofie Lindes og Joakim Ingversens 'Hotel Romantik', så bliver det et andet (og varmere) sted end i Schweiz's alper, fortæller redaktøren:

- Jeg kan ikke sige så meget indtil videre, men vi er et helt andet sted, hvor det også er lidt varmere. Det betyder, at seniorer er en del af nogle andre aktiviteter end dem i sneen i Schweiz. I næste sæson tager vi udgangspunkt i, at folk har set i 1. sæson, så det ikke bliver de samme historier, vi fortæller, forklarer Jan Lagermand Lundme

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify:

Annonce

Del artikel

Andre TV | Nyheder

Annonce