Annonce
Serier | Nyheder

Skal du se med? TV 2 overrasker med julegave til ‘Badehotellet’-fans

Af: Julie Voldby Bruun
17. december 2025
Der er mange mindeværdige karakterer i 'Badehotellet', men hvem er skuespillernes personlige favoritter?
'Badehotellet' / Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Annonce

Del artikel

Sidste afsnit af ‘Badehotellet’ blev sendt for halvandet år siden. Nu vender skuespillerne tilbage – dog i et lidt andet format.

Den danske TV 2-serie ‘Badehotellet’ er blevet kaldt et “mega-hit” og “en af de største danske tv-succeser i nyere tid".

Så sent som i starten af december blev serien skamrost af en britisk anmelder, der anbefalede alle briter til at aflyse deres weekendplaner og i stedet se ‘Badehotellet’, ligesom hun sammenlignede serien med den Golden Globe-vindende serie ‘Downtown Abbey’.

Gennem 10 sæsoner er hvert afsnit af ‘Badehotellet’ i gennemsnit blevet set af over halvanden million danskere, der trofast fulgte med i, hvordan det gik Amanda, hr. Weyse, Molly og alle de andre feriegæster i ‘Badehotellet’.

Selvom det er halvandet år siden, at karaktererne tjekkede ud af Andersens badehotel syd for Skagen, så kan seerne nu glæde sig til, at skuespillerne vender tilbage for også at tage afsked med serien.

Det gør de i dokumentaren ‘Sidste tjek ind på Badehotellet’.

I dokumentaren ser skuespillerne Amalie Dollerup, Anette Støvelbæk, Lars Ranthe og Jens Jacob Tychsen blandt andet tilbage på deres favoritscener og yndlingskarakterer, ligesom fans af serien fortæller om, hvad serien har betydet for dem.

‘Sidste tjek ind på Badehotellet’ har premiere 26. december på TV 2.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify:

Annonce

Del artikel

Læs mere omTV 2 Play

Andre Serier | Nyheder

Annonce