Thea Torp: ”Vi har brug for den ø af fred fra internettet, som biografen udgør”

Thea Torp er selvstændig kulturjournalist og anmelder. Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Der må et element af tvang til, hvis man skal undgå tech-giganternes evindelige forsøg på opmærksomhedstyveri. Vi har brug for nogen eller noget, der fortæller os, at vi skal stoppe op og tænke os om.

Biografens rum er en åndelig autoritet. Her findes de helt rette betingelser for koncentration, som gør det muligt for os at forsvinde ind i andre verdener, der faktisk beriger vores liv.

Der er noget vidunderligt autoritativt ved de bordeauxfarvede plyssæder og ved teenagerne i sort tøj, der tjekker billet, inden man får adgang til det store, hvide lærred.

Biografsalen udgør et tiltrængt lag af social kontrol i en gradvist mere grænseløs verden. I hvert fald er der intet mere skamfuldt end, hvis ens lysende telefon skærer gennem mørket og afslører, at man har selvkontrol som en hund hos en slagter.

Men man kan i dag frygte, at biografkulturen – ligesom vores opmærksomhed – er ved at glide os af hænde.

En forældet idé

Filmelskere har skreget ”ulven kommer” siden 1950’erne, da skærmene i form af fjernsynet gjorde deres indtog i privaten. Dengang mistede vi for første gang noget af biografens ritualiserede, tvungne fordybelse.

Streamingtjenesternes fremkomst i 00’erne og 10’erne fik cinefile til at ryste i bukserne, senere også biografernes nedlukning under coronapandemien. Men indtil videre har biografen vist sig relativt modstandsdygtig.

Nu er biografen så igen truet – denne gang af streaminggiganten Netflix’ potentielle opkøb af det gamle Hollywood-produktionsselskab Warner Brothers. For nu ser det pludselig ikke så godt ud for Paramount, hvis modbud ikke vækker begejstring hos Warner Brothers’ bestyrelse.

Selvom Netflix har lovet fortsat at lade Warner Bros.-film udkomme i biografen, hvis de skulle ende med at overtage den kolossale forretning, er kærligheden til verdens cinema paradisoer ikke stor på streaminggigantens direktionsgang.

I hvert fald mener Ted Sarandos, Netflix’ co-CEO, at biografen er en ”forældet idé for de fleste mennesker – men ikke for alle”, ifølge The Guardian. Det kan tegne skidt for biografkulturens fremtid. Sarandos vil give forbrugerne, hvad de vil have. Og det er streaming, mener han.

At film skal ses i biografen, er også et privilegeret, moralsk credo. Ikke alle har over en hundredemand på lommen til at se en film, hver gang lysten melder sig – særligt ikke når man for omtrent samme beløb kan købe sig adgang til en næsten kvalmende mængde indhold fra husalteret via streamingtjenesterne.

Men vi har brug for de øer af fred fra internettet, som fortsat findes. Hvor telefonen er strengt forbudt. Biografen er en stærk modbevægelse og et rum for fordybelse – ja, sågar åndelig oprustning, hvis vi skal svinge os op til at bruge én af tidens efterhånden mest fortærskede begreber.

Danmark, Danmark, Danmark!

Herhjemme har vi godt tag på ulven. Som et par skydeglade sønderjyder fyrer danske instruktører fuldtræffere afsted. Efter coronakrisen går det fortsat den rigtige vej. Danskerne holder stadig af biografen.

’Ternet Ninja 3’ og ’Den sidste viking’ flår danskerne i biografsæderne. Men også de smallere film rammer plet.

Frelle Petersens SOSU-film 'Hjem kære hjem' blev set af 190.000, mens den Oscar-nominerede 'Pigen med nålen' hev 236.000 ind i biografens autoritative rum – ifølge Danske Biografer.

Dansk film er vital. Seks danske film findes i top-10 over årets biograffilm i 2025, hvor amerikanerne til gengæld har disket op med noget så originalt som ’En Minecraft-film’ og ’Avatar: Fire and Ash’.

– Tænk engang, hvis vi havde fået det antal blockbustere, som vi plejer fra Hollywood. Så var taget jo røget af biograferne, siger formanden for Danske Biografer, Michael Valentin, i en pressemeddelelse om det danske filmår 2025.

Men spørgsmålet er, om biograferne – ligesom NATO-alliancen – i stigende grad må klare sig uden amerikansk støtte. Det vil tiden vise, men det vil ærgre mig. En af sidste års bedste oplevelser har for mit vedkommende været, da min familie og jeg sammen så Paul Thomas Andersons ræs af en film, ‘One Battle After Another', på det store lærred.

Helt uden at længes efter telefonen i lommen.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify: