Ugens podcastafsnit af 'Det, vi elsker': Besøg af Paprika og Nikolaj Steen

Søskendeparret Paprika og Nikolaj Steen er i studiet for at tale om deres nye serie NamaStay, som Nikolaj har instrueret, og Paprika spiller en af hovedrollerne i.
Nikolaj bliver bedt om at uddybe, hvad han mener, når han siger, at serien er “en lille humlebi, der i princippet ikke kan flyve." Og Paprika løfter sløret for, hvad hun selv synes om sin karakter Charlotte, der er gift med Andreas (Lars Brygmann), og driver et glampingresort.
Sammen fortæller de om, hvordan serien blev til med hjælp fra magi.
Nikolaj sætter ord på, hvordan det var at arbejde i så højt et tempo, som de gjorde med NamaStay, og så fortæller de to søskende om, hvordan det er at arbejde sammen – både nu, og dengang de debuterede som helt unge børneskuespillere i Den forsvundne fuldmægtig fra 1971.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: