Jens Jørn Spottag: "Man kan ikke lade sig hægte af et samfund"

Lige nu er Jens Jørn Spottag aktuel i filmen 'Glasskår', hvor han spiller morfar til den 16-årige Tobias (Noa Risbro Hjerrild) – en ung dreng, der søger ro fra en kaotisk hjemmefront. I filmen mødes to mænd fra hver sin generation i en ordknap, men følelsesladet relation.

Jens Jørn Spottag har spillet fædre, chefer, overlæger og modstandsfolk – ofte mænd med magt, ansvar og facader. Men hvordan har manderollen ændret sig i de 42 år, han har stået på scenen og foran kameraet?

- Manderollen er selvfølgelig forandret, fordi jeg er forandret, blev ældre. Det er ikke fordi, der ikke blev fortalt den slags historier om at være et ungt søgende menneske, både seksuelt og identitetsmæssigt, som f.eks. i filmen 'Vil du se min smukke navle' og i sangen 'Du er ikke alene', siger Jens Jørn Spottag og uddyber:

- Men jeg synes måske, at de film dengang tog mere blidt om emnet, end 'Glasskår' gør det. Den er meget rå i sit udtryk og i sin søgen efter den seksuelle tilfredsstillelse og den seksuelle identitet, den her unge fyr leder efter, siger han.

I samtalen fortæller han også, hvordan hans tilgang til rollerne har ændret sig med tiden – og hvorfor det i dag er vigtigere for ham at finde sprækkerne bag facaden.

Særligt 'Glasskår' bliver et billede på en ny slags mand i kunsten: følsom, fejlbarlig og måske også lidt fortabt. Og så handler den om generationskløften, som han forsøger at overkomme. I rollen som morfar til Tobias forsøger Jens Jørn Spottag at række ud til sit barnebarn, men han kæmper med at finde ud af, hvordan.

- Han er ikke et menneske, som har den store overbygning på, hvad han foretager sig. Han er håndværker og et jævnt menneske, men med skrøbeligheden i rygsækken gør det ham i stand til at møde Tobias' problemer efterhånden.

Det står i skærende kontrast til, hvordan Jens Jørn Spottag oplevede sin egen bedstefar, dengang han selv var ung.

- Jeg kan huske, at min bedstefar, i slutningen af 60'erne, da jeg lige var begyndt at være teenager, forstod ikke en bjælde af, hvad der foregik. Altså drenge og piger lignede hinanden, havde langt hår og gik nærmest i det samme tøj. Han var simpelthen hægtet af. Det har jeg tit tænkt over, at den går altså ikke. Man kan ikke lade sig hægte af et samfund. Du er simpelthen nødt til at blive ved med at være opsøgende på, hvad fanden der sker med de unge mennesker, og hvorfor det pludselig er sådan, siger Jens Jørn Spottag.

Lyt til hele samtalen med Jens Jørn Spottag – om mænd i forandring, kunsten som spejl og det stille mod i at turde vise sårbarhed.

Find episoden i din podcastapp under 'Det, vi elsker'.

Vært: Carina Nørgaard Schou
Produktion og klip: Kristian Vestergaard

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: