5 krimiperler på C More til påskeferien

AfVi Elsker Serier
31. marts 2023
Krimiserier til påskeferien
Foto: C More
https://imgix.vielskerserier.dk/2023-02-15/c-more-logo.png
Når det er ferie, og man endelig har lidt tid til hygge, så kan man med fordel bringe lidt uhygge ind i tilværelsen.

Man kan altid sætte pris på en god krimi. Lege detektiv sammen med efterforskerne, prøve at samle puslespillet og gætte morderen, inden det bliver afsløret.

Vi har fundet fem krimiperler på C More, der vil tiltale enhver smag indenfor genren. Om man er mest til psykologiske thrillere, det mere humoristiske eller de gode klassikere fra England og Sverige.

Beck – Noget for noget

Beck er tilbage i den 48. film i serien, Noget for noget. I det sydlige Stockholm findes en mand død, i hvad der ved første øjekast ligner et røveri, der er gået galt. Efterforskningen tager dog en drejning, da Kent Larsson (Danilo Bejarano) fra Säpo (Sveriges svar på PET) dukker op og vil have indsigt i alt, hvad Becks efterforskningshold finder frem til.

Martin Beck (Peter Haber) går med på at videregive informationer, men han vil have noget for noget. En tjeneste skal gengældes, og Beck forventer at kunne kalde på Larsson for at indløse sin tjeneste, skulle det blive nødvendigt.

Som med stort set alle Beck-filmene kan du forvente spænding på højt plan og klamme forbrydelser, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen.

Hvis du ikke kan få nok af Beck, så har C More hele kataloget, som du kan gå i krig med.

Vera

Fra det svenske til det britiske. Selvom det kan føles, som om at vinteren ikke helt har sluppet os endnu her i Danmark, så giver det en perfekt anledning til at smide et tæppe om sig og hygge med en god gammeldags britisk krimi.

Baseret på Ann Cleeves populære romaner, er Vera, der finder sted i det nordlige England, den perfekte partner igennem det grå og våde vejr, vi oplever. Med et sind, der er knivskarpt, og en tilbøjelighed til let at blive irriteret, klarer Vera (spillet af den fremragende Brenda Blethyn) den ene sag efter den anden med spydig kækhed og snedighed.

Med en let tør britisk humor, de britiske krimiserier ofte indeholder, er du garanteret både morsomheder og hårdkogte forbrydelser.

Om ikke andet bør du få samlet op på Vera, da den 11. sæson har premiere 26. april på C More, så der er nok at se frem til.

GRATIS ADGANG TIL C MORE

Vi Elsker Serier har lavet en oversigt over vores favoritter hos C More, som du kan se lige her, hvor du også får de to første uger til C More for 0 kr.!

På C More kan du finde et bredt udvalg af krimiserier, og særligt har streamingtjenesten udmærket sig i nordic noir-genren. De dystre, mørke krimiserier står i kø hos C More, og der er lagt i kakkelovnen til en aften helt ude på kanten af sofaen, hvis du da overhovedet kan se igennem det tæppe, som du har trukket over hovedet!

C More byder også få en række spændende og gode film. Se med hos C More allerede fra i dag!

https://imgix.vielskerserier.dk/2023-02-14/c-more_crime_dec22_930x180.jpg

Beyond Paradise

Måske er det idylliske landsbyliv slet ikke så idyllisk igen. Det finder kriminalinspektør Humphrey Goodman (Kris Marshall) hurtigt ud af i denne spin-off serie til den populære Death in Paradise.

Beyond Paradise har en mere komisk tilgang til krimi end mange serier, specielt i forholdet mellem Humphrey Goodman og kriminalbetjent Esther Williams (Zahra Ahmadi). Williams kan ikke helt forholde sig til Goodmans mere laissez-faire-fremtoning.

En hyggelig krimiserie med et spøjst karaktergalleri i en intim landsby, som man godt kan forestille sig at holde en lille ferie i (og håbe, man ikke er den, der bliver myrdet). Det kan godt være, serien hedder Beyond Paradise, men den er stadig et lille stykke tv-paradis, man kan trække sig tilbage til.

Sidste afsnit af den første sæson af Beyond Paradise fik premiere på C More 31. marts, så der er intet, der står i vejen for at snuppe hele sæsonen over påsken.

Traces

Emma Hedges (Molly Windsor) vender tilbage til sin hjemby, Dundee, i Skotland et år efter hendes mors død. Da hun begynder på et online retsmedicinsk kursus, indser hun, at den case de arbejder med, har utrolige sammenfald med hendes mors død.

Det sender hende direkte ned i et kaninhul, og hun mistænker hurtigt, at hun ikke har fået alt at vide om sin mors død, og hun bliver fast besluttet på at finde morderen, der aldrig blev fanget.

Mistænkte er der nok af, og små brødkrummer bliver lagt ud til publikum, der sætter tankerne i gang. Man får også et indblik i den retsmedicinske proces. Det er altid spændende at se, hvilken betydning den mindste detalje fra et gerningssted kan have, og hvordan denne proces fungerer med den moderne teknologi, der er tilgængelig.

Hele første sæson kan ses lige nu, og så er der også en ny sæson af Traces på vej, der kommer senere på året.

Mord i skærgården

Tag med til Stockholms skærgård, den største skærgård i Sverige og en af de største i hele Østersøen. Omkring 30.000 øer, hvor kriminelle kan begå blodige ulovligheder, og hvor det kan være svært at finde nogle spor.

I den niende sæson af den populære serie arbejder Nora Linde (Alexandra Rapaport) og Alexander Forsman (Nicolai Cleve Broch) fortsat med at opklare koldblodige forbrydelser, imens de benægter de spirende følelser de udvikler for hinanden.

I den nye sæson er der hele tre sager at se frem til. En ung kvinde er angiveligt på flugt fra menneskesmuglere, men måske ligger der mere bag. En skoleklasse finder to skeletter i en skjult kælder i skoven. Hvor længe har de været der, hvordan endte de der og er den skyldige stadig indenfor rækkevidde? I den sag sidste forsvinder Alexander sporløst, og det sker på det værst tænkelige tidspunkt, for en skjult bombe truer skærgården

Selv med de dygtige gennemgående skuespillere i serien, må den største stjerne næsten være lokationen. Stockholms skærgård ser utrolig flot og idyllisk ud, og det er noget, man simpelthen aldrig bliver træt af at se på.

Den niende sæson af Mord i skærgården begynder mandag 3. april på C More, og der er altså nok at se frem til.

Del artikel

Læs mere omKrimiC More