Annonce |
Serier | GuidesDerfor elsker vi ‘The Crown’
Siden 2016 har The Crown været en af Netflix’ største publikumssucceser. Serien er skabt af Peter Morgan og skildrer Dronning Elizabeth og det britiske monarki gennem hendes 70 år lange regeringsperiode fra 1952 til 2022.
The Crown har vundet et utal af priser. Den blev Netflix’ første prisvindende dramaserie og har på den måde en særlig status hos streamingtjenesten.
For at forstå, hvad det er, der gør The Crown til så fantastisk en serie, har Vi Elsker Seriers chefredaktør, Carina Nørgaard Schou, inviteret serieekspert Ann Lind Andersen i studiet.
En af årsagerne til seriens kæmpemæssige succes er bl.a. dens tårnhøje produktionsværdi. Om det siger Ann Lind Andersen:
“Det er en af de dyreste serier, Netflix har været ude i. Jeg tror, man er oppe på over 500 mio. dollars efterhånden for de seks sæsoner. Og det giver jo noget af en god stykpris pr. sæson. Det kan man også godt se - det har betalt sig. Den her serie er cremen. I forhold til locations, i forhold til kostumer og også CGI. Man skal tænke på, at når man ser gemakkerne inde i Windsor Castle, har man ikke kunnet filme derinde. Så man har været nødt til at skabe det med CGI, og det har også kostet en hel del. Men det ser virkelig flot ud!”
Se hele interviewet med Ann Lind Andersen i videoen her.