Annonce |
Serier | GuidesFamilien Isaksen på krydstogt
Det starter som i alle rejseafsnittene af Modern Family. I stedet for familiens overhoved, Jay, fra tv-serien, er det her influencer Mie Isaksen, som kalder familien til samling.
Sammen med kæresten Jonas, hendes mor Maja og far Torben samt de to børn Filippa og Pilou skal de alle sammen på et overdådigt krydstogt. Alle er glade, og selv om de alle har hver deres agenda for turen, går det næppe op i samme mængde hat og briller som i Marx-Brothers-filmen Fulde af fup eller rendyrket kaos som det svenske mesterværk Triangle of Sadness.
Men der er fuld knald på i de første tre afsnit af mini-rejseserien Familien Isaksen på krydstogt.
Mie har en helt speciel plan. Hun vil nemlig fri til Jonas, men det kræver selvfølgelig, at hun har tid til at planlægge den romantiske gerning til perfektion, og det er lettere sagt end gjort, når alle har forskellige planer.
Der er dog ikke noget med at stå ude i stævnen, som Jack og Rose gør i Titanic, selv om det havde været et meget romantisk syn med Jonas' lange lokker blafrende i vinden. Han har dog en plan om at spise sig igennem samtlige af krydstogtsskibets 20 restauranter. Spørgsmålet er dog, om den tidligere fodboldspiller kan kanalisere sin indre Homer Simpson i en sådan grad, så han rent faktisk kan lykkes med sit forehavende.
Så er der til gengæld mere action på morfar Torbens mission om at prøve skibets mange vandrutsjebaner. Men fordi de to er så optagede af hver deres, og mormor Maja leder efter liggestole, og Mie planlægger frieri, hvem holder så øje med Filippa og Pilou?
Har familien Isaksen kurs mod afgrunden, eller ligger hele verden stadig for deres fødder, og får Mie friet til Jonas? Svaret får vi, når de sidste tre afsnit af Familien Isaksen på krydstogt kommer i næste uge.
Indtil da kan du se de tre første afsnit ovenfor eller her, hvor du også kan få inspiration til dit (måske) kommende krydstogt.
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: