Annonce |
Serier | Guides’Star Trek: Strange New Worlds’ og 4 andre fede sci-fi-film og -serier på SkyShowtime
Efter en lang dag på stranden, hvor hjernen er blevet bagt af den varme sol, er der intet bedre end at smække benene op og nyde en dejlig film eller serie.
Vi har derfor fundet fem science fiction-film og -serier på SkyShowtime, der kan transportere dig væk fra verden og tage dig ud på fantastiske rejser med farefulde skabninger og spændende idéer.
Star Trek: Strange New Worlds
En af de mere populære Star Trek-serier i nyere tid er uden tvivl Star Trek: Strange New Worlds, der går tilbage til rødderne med en mere episodisk historiefortælling, men samtidig giver plads til større plots og karakterer i konstant udvikling.
Vi følger skibet Enterprise og dets besætning syv år før den originale serie, hvor Christopher Pike er kaptajnen. Ved sin side har han gamle kendinge som Spock, Uhura og Chapel, men også nye ansigter som den næstkommanderende Una og lægen M’Benga. Så hvis du ikke har set Star Trek før, er Strange New Worlds den perfekte begyndelse.
I hvert afsnit står besætningen overfor nye problemer og rumvæsener, der både kan tage form af venner og fjender. Alt imens dykker vi ned i karaktererne, som Spocks interne kamp mellem hans menneskelige og vulkanske side, og Pike, der står overfor en eksistentiel krise.
Med storslåede visuelle effekter, der rivaliserer med store blockbusterfilm, er Star Trek: Strange New Worlds et godt afbræk fra dagligdagen, der kan nydes et afsnit ad gangen, når du ikke er ude i det varme sommervejr.
Om ikke andet, skal du i hvert fald have set første sæson, inden du går i gang med anden sæson, der lige nu er premiereaktuel på SkyShowtime.
Nope
Sci-fi og gys på film er gået hånd i hånd i næsten 100 år, så når en af nyere tids bedste gyserinstruktører, Jordan Peele, kaster sig over et sådant genremix, bliver man nødt til at se den.
Haywood-familien har en lang tradition for at opdrætte og træne heste til brug i Hollywood-produktioner på en lille, afsides ranch i Californien. Et halvt år efter Otises far er død under mystiske omstændigheder, begynder flere mærkelige hændelser at finde sted ved ranchen. Strømafbrydelser, urolige heste og mærkelige lyde kan høres langt væk fra. Otis og hans søster mistænker en UFO og bliver stærkt opsat på at få det første ubestridelige bevis på liv fra det ydre rum.
Nope er en herlig sammenblanding af science fiction og gys og gør en dyd ud af at være original i de mere overnaturlige elementer, filmen har at byde på. Med underlæggende temaer om jagten på det sensationelle og forholdet mellem mennesker og dyr, er der nok at komme efter i Nope. Det hele svøbes kærligt ind i flere sekvenser, der får blodtrykket til at stige, hvilket enhver gyser bør.
Battlestar Galactica
Fortsættelsen til Battlestar Galactica miniserien (der kan og bør ses på SkyShowtime, inden man går i gang med denne serie) er en af de mest populære sci-fi-serier og vil være et perfekt sommerprojekt.
Efter 40 års fred angriber cyklonerne, en robotrace skabt af menneskerne, de 12 kolonier menneskerne bebor. En flåde med de lidt flere end 47.000 sidste overlevende af menneskeheden indleder en odyssé i håbet om at nå frem til den sagnomspundne 13. koloni: Jorden. Under rejsen står de over for mange farer som ressourceknaphed, interne magtkampe, paranoia og selvfølgelig cyklonflåden, der er i hælene på dem.
Det er en episk fortælling, der bygges fremragende op med tematikken om krig. Da den blev sendt fra 2004, så mange paralleller til krigen mod terrorisme, der kom som følge af angrebet 11. september 2001. Karaktererne er fulde af dybde og kompleksitet, og det hele understøttes af et fantastisk soundtrack, der er blevet lovprist og opsat i koncerter flere gange. Battlestar Galactica er ganske enkelt en utrolig vellykket science fiction-serie på stort set alle parametre.
De bedste premierefilm og eksklusive serier – fra de største filmstudier i verden
Den helt nye streamingtjeneste, SkyShowtime, giver dig en unik sammensætning af underholdning fra de af største filmstudier og skabere: Universal Pictures, Paramount Pictures, Nickelodeon, DreamWorks, SHOWTIME®, Sky Studios, Paramount+ og Peacock. Oplev et unikt katalog sprængfuldt af spændende indhold inkl. nye og eksklusive film og serier, børne-og familieunderholdning, historier fra den virkelige verden, dokumentarer samt et bibliotek proppet med vores favoritklassikere gennem tiden.
Opret og stream nu på SkyShowtime.com
12 Monkeys
I 1997 rammes verden af et virus, angiveligt udløst af en gruppe, der kalder sig ’The Army of the 12 Monkeys’. Virusset dræber næsten hele menneskeheden. I fremtiden bor de overlevende under jorden under strenge og yderst klaustrofobiske forhold.
James Cole (Bruce Willis) udvælges som ‘frivillig’ til at rejse tilbage i tiden til 1996 for at anskaffe en prøve fra virusset, inden det muterer. Han sendes ved en fejl tilbage til 1990 og bliver prompte indlagt på en sindssygeanstalt pga. sine dommedagsudsagn. Han finder sympati hos psykiateren Kathryn Railly, der begynder at mistænke, eller måske snarere frygte, at Cole taler sandt om den dystopiske fremtid.
Det er en film, man næsten ikke kan undgå at blive påvirket af på et eller andet plan. Om det så er den sammenklemte undergrund, Coles hjælpeløshed eller de store sci-fi-koncepter. Det er en helhedsoplevelse, der tackler temaer som fri vilje, grænsen mellem fornuft og galskab, skæbne og videnskabens fejlslag. En fremragende sci-fi-thriller, som ingen burde være foruden.
Halo
Halo er baseret på den populære videospilserie af samme navn, men giver sit eget tvist til historien.
Halo følger Master Chief, en spartaner, der er en genmodificeret og hjernevasket supersoldat. Man får fra start af bevis på, at han lever op til den titel i den første af de mange eksplosive og velproducerede actionscener. Når han og hans hold af spartanere redder en forpost fra de religiøst ekstremistiske rumvæsener ’The Covenant’, finder han et relikvie, der giver ham syner og sender ham på en rejse for både at finde ’The Halo’ og sig selv.
Halo byder på et herligt mix af både praktiske og computergenerede effekter, der giver serien et mere jordnært og realistisk visuelt udtryk. Det hele hjælper til at fortælle en meget personlig historie om disse soldaters søgen efter deres egen menneskelighed, et tema, der udfoldes godt over hele sæsonen. Der er også en ny sæson på vej, og det bliver spændende at se, i hvilke retninger serien går dér.