'Danmarks næste klassiker' er snart tilbage på DR med en ny dommer i panelet
I denne sæson af Danmarks næste klassiker skal de fem designere lave en møbelklassiker inden for kategorierne: stol, lampe, børnemøbel, sofa, bord og sidst, men ikke mindst, "overraskelsen", hvor designerne får til opgave at lave et møbel til kunstcentret Copenhagen Contemporary.
Designerne har forskellige baggrunde som arkitekt, industriel designer, møbelsnedker og klejnsmed, så der kommer også vidt forskellige møbler ud af hovedet og hænderne på dem.
Dommerpanelet består i år af Kasper Salto, der er genganger fra første sæson, og den prisvindende designer Pil Bredahl, der er ny kvinde i dommerduoen.
3 nye serier til dig, der elsker mode
Pil har udstillet i New York, Milano, Paris, London etc. og har vundet bl.a. Red Dot Award og været nomineret til Wallpaper* Design Award, samt kurateret for Danmark i Adorno.design som dækker over 30 nationer.
Programmets vært er Mette Bluhme Rieck, der også er kendt fra bl.a. Aftenshowet og Danmarks næste tøjdesigner.
Danmarks næste klassiker har premiere på DRTV og DR1 6. maj kl. 20.00.
Anmeldelse: Anders Agger og de psykisk syge unge efterlader én med afgrundsdyb respekt for dem, der kæmper mod dæmoner
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: