'Danske tv-seriers bedste' hylder de største tv-serier med et væld af danske stjerner
Hvis der er noget, der kan samle danskerne foran fjernsynet, er det en solid dansk dramaserie. I øjeblikket er Badehotellet et godt bevis på dette med næsten 1,5 millioner seere per afsnit.
Men før Badehotellet sad solidt på serietronen, var det klassikere som Taxa, Strisser på Samsø, Rejseholdet, Forbrydelsen, Borgen og Krøniken, der var på alles læber.
Nu har DR taget en "trip down memory lane" med en række af de skuespillere, instruktører og serieskabere, der selv har været med til at skabe de populære serier.
Navne som Sidse Babett Knudsen, Trine Dyrholm, Sofie Gråbøl, Søren Malling, Peter Gantzler, Jacob Lohmann, Morten Hee Andersen, Amalie Dollerup, Dejan Čukić, Birgitte Hjort Sørensen, Ghita Nørby, Per Fly, Jonas Risvig, Ole Bornedal og Adam Price deler minder om og holdninger til en række af de tv-serier, der har fyldt mest hos danskerne i løbet af de sidste årtier.
Danske tv-seriers bedste kan ses på DRTV fra 12. marts
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: