Frederik Svinth, der står bag SNAK, fik endelig sin investering i 'Løvens Hule' på DR
Denne artikel indeholder affiliatelinks!
Da Frederik Svinth første gang lagde vejen forbi det populære iværksætterprogram på DR, Løvens Hule, var der ingen af de daværende investorer, der købte ind i konceptet SNAK.
Siden har virksomheden, hvis mission er at hjælpe mennesker med at sætte flere gode samtaler i gang, dog klaret sig ganske godt, og adskillige snakspil inden for forskellige kategorier har set dagens lys. Heriblandt også de to versioner om film og serier, som vi her hos Vi Elsker Serier har været med til at udvikle.
Nu er Frederik Svindt så tilbage i Løvens Hule, og denne gang får piben en anden lyd. Afsnittet kan ses fra i dag, 11. januar, på DR og DRTV.
Hvis du vil købe et af de mange selskabsspil fra SNAK, får du 10% ved at bruge koden vielskerserier10. Du finder spillene her.