
Premiere på det nye TV 2-realityformat ‘Shaolin’

I TV 2's nye realityformat, Shaolin, bliver vi lukket ind i en verden, som de færreste danskere kender til.
Shaolin er en over 1.000 år gammel, kinesisk tradition og filosofi, der fokuserer på at leve sundere og ikke tage ting for givet.

I programmet bliver ni kendte danskere sendt til Sydkorea på et autentisk og ekstremt forløb hos to anerkendte og benhårde Shaolin-masters, Shifu Yan Lei og Shi Heng Yi. En rejse, der kommer til at sætte deres liv i Danmark i perspektiv og gentænke den måde, vi alle sammen lever på.

De ni kendisser er tv-vært Sarah Grünewald, skuespiller og rådgiver Anne Sofie Espersen, sangerinde Sharin Foo, skuespiller Esben Dalgaard, tv- og radiovært Adam Duvå Hall, forfatter og debattør Geeti Amiri, tidligere elitesvømmer Sarah Bro, skuespiller Albert Rosin Harson og breakdancer Rico Coker.
Gennem hård træning, kung-fu, meditation, ro og samtaler vil de sammen søge at blive den bedste version af dem selv. Undervejs lærer de også flere og flere dele af deres egen afsluttende taolu-rutine (en rutine af bevægelser og positurer, der repræsenterer den enkeltes krop og sind), der skal markere afslutningen på deres 12-dages forløb.
Shaolin får premiere på TV 2 Play og TV 2 d. 22. januar.
