TV | Nyheder

Se videoen: Hvem ryger først ud i ny sæson af 'LOL: Den der ler sidst'?

Af
Signe Bjørg Granberg
4. november 2024
LOL: den der ler sidst
Stephania Potalivo og Rasmus Botoft er blandt deltagerne i denne sæson af 'LOL: Den der ler sidst' / Foto: Elena Hybel Colding

Del artikel

Snart blænder Prime Video endnu en gang op for underholdningsprogrammet 'LOL: Den der ler sidst', og vi var med på optagelserne til den nye sæson.

Sofie Linde står igen i spidsen for nogle af Danmarks sjoveste komikere og skuespillere, når Prime Video inviterer indenfor til en ny sæson af LOL: Den der ler sidst.

Programmets præmis er, at det gælder om at få alle andre til at grine - uden at man selv fortrækker en mine.

I den nye sæson skal Annika Aakjær, Rasmus Bjerg, Jan Elhøj, Lars Hjortshøj, Mia Lyhne, Linda P, Stephania Potalivo, Ruben Søltoft, Rasmus Wallbridge og Rasmus Botoft dyste mod hinanden, og det tegner til at blive et brag af en sæson. Botoft er i øvrigt eneste genganger fra første sæson.

LOL: den der ler sidst
Komiker-holdet i den nye sæson af 'LOL: Den der ler sidst'
Foto: Magnus Ragnvid / Prime Video

Vi var med på optagelserne til anden sæson, og der fangede vi værten, Sofie Linde, samt de to deltagere, Stephania Potalivo og Rasmus Botoft, til en snak om, hvem de tror, der først ryger ud i denne omgang.

Se videoen her:

LOL: Den der ler sidst får premiere 29. november på Prime Video. Første sæson kan ses nu.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Læs mere omPrime Video

Andre TV | Nyheder