TV 2's nye realityprogram 'Flokken' tester deltagernes samarbejdsevner i ødemarken
I første afsnit af Flokken bliver 10 ukendte og meget forskellige danskere spredt ud over et øde og ufremkommeligt bjergområde i Bulgarien, og de skal derefter klare sig helt alene, mens de forsøger at finde resten af flokken.
De har kun det tøj, de har på, en smule mad samt en radio, hvor de kan komme i kontakt med de andre deltagere. Nogle er bange for at være alene, andre er bange for mørket, og nogle er bare opsatte på at nå i mål. Men fælles for dem alle er, at de har brug for hinanden for at overkomme de mentale og fysiske udfordringer, de står over for.
Hver deltager bærer desuden på en lille cylinder, der indeholder et ukendt beløb af den samlede pengepræmie på 1 million kroner. Forlader en deltager konkurrencen, tager de deres cylinder med, og derfor er det vigtigt, at så mange som kommer samlet i mål.
Flokken har premiere på TV 2 og TV 2 Play i dag 9. oktober.