Serier | Nyheder

Aktuelle serier på C More i juni

AfJonas
31. maj 2019
(Foto: Vikings/C more)

Del artikel

https://imgix.vielskerserier.dk/2019/05/unnamed-46.jpg
(Foto: C More)

"Sommer på C More" - vi er vilde med klangen. Den næste måned kan du boltre dig i det helt sublime filmudvalg på denne streamingtjeneste, men også (selvfølgelig!) med en række stærke serier.

Vikings (sæson 5A)

Premiere 1. juni

Vi vil kraftigt anbefale, at du - hvis du er til historiske serier af episke dimensioner - blænder op for VikingsC More. Vi kan naturligvis ikke garantere, at samtlige af dine Game of Thrones-tømmermænd vil være væk efter første del af sæson 5 af Vikings, men... du vil uden tvivl have det bedre. Og er du endnu ikke hoppet på Vikings-toget, så fortvivl ikke! Sæsonerne 1-4 er ligeledes tilgængelige.

Vida (sæson 2)

Premiere 1. juni

Vi har tidligere kaldt Vida en af sommerens mest ventede serier på denne streamingtjeneste, og i anden sæson kommer vi endnu dybere ned i forholdet mellem søstrene Emma og Lyn.

C More skriver følgende om Vida:

“Den prisbelønnede dramaserie, Vida, fortæller historien om de to søstre Emma (Mishel Prada) og Lyn (Melissa Barrera), der vender tilbage til deres barndomshjem i Los Angeles, da deres mor dør. Tingene bliver dog langt mere kompliceret end forudset, da deres mor har hemmeligholdt et par ting i sit liv.

En af hemmelighederne kommer op til overfladen i form af moderens kone Eddy (Karen Ser Anzoategui). En anden hemmelighed er, at de tre kvinder har arvet en bar. I løbet af den første sæson lærer de to søstre at omgå hinanden og ikke mindst acceptere deres mors liv og ønsker.

I anden sæson af Vida forsøger Lyn og Emma at tackle økonomiske problemer, da de påbegynder det hårde arbejde med at genopbygge deres mors virksomhed. Samtidig får søstrene lejlighed til at reflektere over private relationer, og dykke ned i sig selv for at finde ud af, hvad Vidas arv egentlig betyder for dem.”

Du kan se trailer til sæson 2 af Vida her:

Riviera (sæson 2)

Premiere 4. juni

De fleste vil nok - hvis de ligesom jeg er fanget i Danmark henover sommeren - drømme sig til det sydfranske en eller flere gange. Men, men, men... Hjælpen er nær. Vi kan - fra sofaen - forlyste os med serien Riviera, som nu har 2. sæson klar.

C More skriver følgende om Riviera i pressematerialet:

Den franske Riviera danner rammen om et familiedrama gennemsyret af intriger, sex og mord. Julia Stiles (fire Jason Bourne film, Dexter) spiller i dramaserien Riviera den stærke Georgina Clios, hvis mand, Constantine, øjensynligt omkommer i en eksplosiv ulykke under et møde på en lystyacht i Nice.

Georgina er i New York, da den tragiske ulykke indtræffer. Da hun efterfølgende vender tilbage til Rivieraen, støder hun igen og igen sammen med Constantines ekskone, den benhårde Irina Clios (Lena Olin, Vinyl, Hypnotisøren), der ikke lægger skjul på, at hun planlægger at vende tilbage til positionen som familien Clios matriark.

Når sæson to af Riviera begynder, prøver Georgina at forlige sig med den forbrydelse, hun har begået. Samtidig med at hemmeligheder fra hendes barndom ripper op i gamle sår, stifter hun også bekendtskab med rigmandsfamilien Eltham. Christos risikerer at miste alt, Adriana taber sig selv i en farlig affære og Irina kæmper for at finde sin forsvundne søn, Adam.

Riviera er skabt af den Oscarbelønnede manuskriptforfatter og instruktør Neil Jordan (En vampyrs bekendelser).”

Se trailer til 2. sæson af Riviera her:

Og husk, at du kan se samtlige otte Harry Potter-film på C More. Filmene, hvor man følger en først meget ung og siden noget mere moden troldmand gennem hans formative år, er jo blevet moderne klassikere inden for genren, og hvis du - eller dine børn - endnu ikke har set dem, må i simpelthen ikke snyde jer selv for den oplevelse:

Vi Elsker Serier ønsker dig i hvert fald rigtig god fornøjelse med serierne i juni-måned!

Læs også: Aktuelle serier på C More i april

Læs også: 5 bedste serier på C More i 2018

Del artikel

Andre Serier | Nyheder