Film | Guides

Her er programmet for Biografklub Danmark 2024/2025

Af
Signe Bjørg Granberg
17. juni 2024
Den politiske thriller 'Mørkeland' er blandt de film, der er med i Biografklub Danmark i sæsonen 2024/2025
Den politiske thriller 'Mørkeland' er blandt de film, der er med i Biografklub Danmark i sæsonen 2024/2025 / Foto: Per Arnesen / SF Studios

Del artikel

Programmet for den kommende sæson i Biografklub Danmark er nu blevet offentliggjort, og der er både en række stærke danske og udenlandske film på listen.

I løbet af de seneste år har det spillet en stor rolle for især danske film at være med i Biografklub Danmark. I sæsonen 2023/2024 kunne man således finde film som Når befrielsen kommer, Hygge, Synkefri og Rom i sortimentet.

I år er det den danske, politiske thriller, Mørkeland, der åbner ballet allerede i slutningen af august. Filmen er den længe ventede opfølger til Kongekabale fra 2004 med Anders W. Berthelsen og Nicolas Bro i hovedrollerne.

Foruden Mørkeland er der tre andre, danske film på programmet i sæsonen 2024/2025, nemlig Charlotte Sielings thriller Vejen Hjem med Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen, Tommy Seebach-biografien, Under stjernerne på himlen, med Anders Matthesen som Seebach og Frelle Petersens rørende drama, Hjem kære hjem.

Der er, i tillæg til de danske film, seks udenlandske film på programmet, og de tæller både store, stjernespækkede film og et par mindre perler fra Frankrig og Italien.

Her er oversigten over de film, der er med i Biografklub Danmark 2024/2025, og hvilken dato filmene får premiere:

1. Mørkeland – premiere 22. august 2024
2. Lee – premiere 6. september 2024
3. We Live in Time – premiere 24. oktober 2024
4. Vejen hjem – premiere 28. november 2024
5. Here – premiere 16. januar 2025
6. Bridget Jones: Vild med ham – premiere 13. februar 2025
7. Under stjernerne på himlen – premiere 20. marts 2025
8. Der er stadig i morgen – premiere 24. april 2025
9. En fanfare – premiere 22. maj 2025
10. Hjem kære hjem – premiere 19. juni 2025

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Film | Guides