Film | Nyheder

'Bytte Bytte Baby'-filmen får en opfølger på Netflix i år

Af
Signe Bjørg Granberg
18. marts 2024
'Bytte Bytte Barn'
Skuespillerne Mille Dinesen, Lars Ranthe, Katinka Lærke Petersen og Kasper Dalsgaard i 'Bytte Bytte Barn' / Foto: Nikolaj Thaning

Del artikel

Komediehittet 'Bytte Bytte Baby' fra 2023 med Mille Dinesen og Lars Ranthe får nu en opfølger på Netflix med titlen 'Bytte Bytte Barn'. Filmen forventes at få premiere allerede senere i år.

Barbara Topsøe-Rothenborg og Pia Konstantin Bergs forviklingskomedie Bytte Bytte Baby med Mille Dinesen, Lars Ranthe, Katinka Lærke Petersen og Kasper Dalsgaard i hovedrollerne som de to forældrepar, der måske – måske ikke – får ombyttet deres æg under fertilitetsbehandling, får nu en opfølger på Netflix.

Den nye film får titlen Bytte Bytte Barn og følger parrene og deres nu 2-årige børn. Familierne holder stadig kontakten, men under en lægeundersøgelse bliver det afsløret, at de to babyer rent faktisk aldrig blev forbyttet. Det vender op og ned på parrenes liv og fører en del nye forviklinger med sig.

Foruden de fire hovedroller medvirker blandt andre Thomas Bo Larsen, Sarah Boberg, Magnus Haugaard og Troels Lyby.

Bytte Bytte Barn forventes at få premiere på Netflix i løbet af 2024.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Film | Nyheder