Film | Nyheder

Efter stor rolle: Nikolaj Lie Kaas overvejede at stoppe

AfPelle Rigtrup
15. april 2025
Nikolaj Lie Kaas
Nikolaj Lie Kaas / Foto: Søren Jul Lamberth

Del artikel

Nikolaj Lie Kaas overvejede at indstille karrieren efter en af sine største roller.

Få danske skuespillere har et lige så imponerende CV som Nikolaj Lie Kaas.

Han har gennem årene medvirket i en lang række af de største danske film og tv-serier såsom 'Elsker dig for evigt', 'Blinkende lygter', 'Bedrag', 'Forbrydelsen' og ikke mindst de første fire 'Afdeling Q'-film, hvor han spiller Carl Mørck.

En af Nikolaj Lie Kaas' allerstørste roller er utvivlsomt også rollen som Dirch Passer i filmen 'Dirch' fra 2011.

Filmen blev en stor succes, men det var også en rolle, der tog hårdt på den garvede skuespiller.

Det fortæller han i et interview med Elle, hvor han samtidig afslører, at han faktisk overvejede at stoppe som skuespiller efter rollen.

- Da jeg i sin tid søgte udenlands efter ‘Dirch’-filmen, var det, fordi jeg af forskellige årsager var brændt sammen. Jeg følte efterhånden, at jeg havde prøvet alt, og jeg overvejede helt at stoppe som skuespiller, og derfor søgte jeg udenlands ud fra den devise, at det ikke var fair at træffe den beslutning, hvis jeg ikke først havde givet det en ordentlig chance i forhold til at afsøge alle kroge, fortæller han til Elle.

Tiden i udlandet endte med en rolle i tv-serien 'Britannia', hvorefter Nikolaj Lie Kaas heldigvis valgte at fortsætte sin skuespillerkarriere.

Denne artikel blev først bragt hos Billed-Bladet, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Film | Nyheder