Film | Nyheder

Folk gik amok: Timothée Chalamet skjulte sig i menneskemængden til sin egen look-alike-konkurrence

AfSofie Frederikke Larsen
28. oktober 2024
Timothee Chalamet attends the premiere of "Dune: Part Two" at Lincoln Center Plaza on Sunday, Feb. 25, 2024, in New York. (Photo by Evan Agostini/Invision/AP)
Foto: Evan Agostini / AP / Ritzau Scanpix

Del artikel

Hvem er hvem? Over 2.000 mennesker mødte op for at overvære konkurrencen i New York.

For et par uger siden blev New York City plastret til med flyers om en Timothée Chalamet look-alike-konkurrence, som fandt sted i weekenden. Vinderen kunne se frem til en pengepræmie på 50 dollars.

Over 2.000 mennesker mødte op for at overvære konkurrencen, som hurtigt udviklede sig til en festlig og kaotisk begivenhed i hjertet af byen. Blandt andet Timothée Chalamet selv. Han dukkede op inkognito for at opleve begivenheden på nært hold.

Ifølge Variety bevægede Chalamet sig gennem den tætte menneskemængde iført sort maske og baseballkasket. Mens han stod mellem to af sine dobbeltgængere, afslørede han sin identitet – en afsløring, der fik publikum til at gå amok.

Selv om Timothée Chalamet skabte stor begejstring, blev han ikke kåret som vinder. Prisen gik i stedet til 21-årige Miles Mitchell, en deltager klædt som Chalamets karakter Willy Wonka, der fejrede sejren ved at kaste slik ud til publikum fra en kuffert.

Timothée Chalamet er aktuel i Bob Dylans nye biopic ’A Complete Unknown’, som får dansk premiere i 2025.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Læs mere omHollywood

Andre Film | Nyheder

Mest læste