Se Timothée Chalamet som Bob Dylan i traileren for 'A Complete Unknown'
I slutningen af 2023 sang og dansede han sig ind i vores hjerter med sin fortolkning af Willy Wonka i den topunderholdende familiefilm, Wonka.
I starten af 2024 gjaldt det så den længe ventede opfølger til sci-fi-eposet, Dune, hvor han genoptog rollen som den unge helt, Paul Atreides.
Og snart er han aktuel igen i musikdramaet, A Complete Unknown, hvor han spiller ingen ringere end musiklegenden Bob Dylan.
Meget kan man sige om Timothée Chalamet, men han ligger ikke på den lade side, og der er vist efterhånden ingen tvivl om, at han er en af sin generations allerbedste skuespillere.
Anmeldelse: ’Wonka’ er en overdådig og hjertevarm musicalfilm for hele familien
I den nye teasertrailer for netop A Complete Unknown viser han nye sider af sit alsidige talent, når han indtager rollen som en ung Bob Dylan på vej frem på musikscenen.
Filmen foregår i New York i de tidlige 60'ere og følger den 19-årige Minnesota-musikers vej fra at være en ukendt folkesanger til at huse fyldte koncertsale og toppe hitlisterne.
Her er de 10 bedste film i første halvdel af 2024
Det er James Mangold (Walk the Line), der instruerer, og foruden Chalamet medvirker bl.a. Edward Norton (Fight Club), Elle Fanning (The Great), Monica Barbaro (Top Gun: Maverick), Boyd Holbrook (The Bikeriders), Dan Fogler (Fantastic Beasts and Where to Find Them), Norbert Leo Buzt (Dan in Real Life) og Scoot McNairy (12 Years A Slave).
Hvornår filmen får biografpremiere, vides endnu ikke, men det bliver først i løbet af 2025.
Her er programmet for Biografklub Danmark 2024/2025
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: