Interview med Anna Bruus Christensen fra 'Viktor mod verden': "Man skal ikke bruge al sin energi på at bekymre sig"

Interviewet med Anna Bruus Christensen burde egentlig have fundet sted i Tivoli, hvor en stor del af Viktor mod verden er optaget. Et sted, hvor man kan flygte fra virkeligheden og opleve en snert af magi, selv på en mandag eftermiddag.

Vi bestemmer os dog for, at det nok er bedre med en snak i mere rolige omgivelser, nu da sommerferien er over os, og turisterne har invaderet den gamle have.

Anna Bruus Christensen vil for mange være et forholdsvist ubeskrevet blad, men hun har ikke desto mindre medvirket i en lang række teaterforestillinger og også haft hovedrollen i tv-serien Fantomforhold. Med Viktor mod verden er turen kommet til spillefilm, hvor hun debuterer overfor garvede kræfter som Nicolai Jørgensen (Carmen Curlers), Nicolas Bro (Retfærdighedens Ryttere) og Bodil Jørgensen (Riget Exodus).

Vi tog en snak med hende om filmens tematikker, humor og om samspillet med Nicolai Jørgensen og Nicolas Bro, som hun kalder nogle af Danmarks dygtigste skuespillere.

Fra de skrå brædder til det store lærred

Med flere teaterroller i bagagen har Anna Bruus Christensen væsentligt større erfaring fra de skrå brædder end foran et kamera. Og der er da også stor forskel på at lave teater og film, fortæller hun:

– På teatret har du typisk otte uger, hvor du er et helt hold med til læseprøver, og alle snakker sammen frem og tilbage om stykket. Så kommer premieren, og derefter spilleperioden, hvor man fintuner og bliver ved med at opdage nye ting i rollen. På film og tv er processen anderledes, fordi der jo ofte ikke er så mange skud i bøssen til de forskellige takes, og du skal levere her og nu. Din forberedelse og store dele af processen foregår hjemmefra, inden du kommer på set, hvor du har mere tid på teatret til at finde frem til resultatet i et langt prøveforløb i fællesskab med de andre på produktionen.

En anden stor forskel på film og teater er også, at der f.eks. kan være skuespillere, man aldrig møder, på trods af at man medvirker i den samme film.

– I Viktor mod verden mødte jeg f.eks. aldrig Bodil Jørgensen, fordi vi ikke har nogen scener sammen. Havde vi spillet overfor hinanden på teater, havde jeg sikkert både vidst, hvad hendes børn hedder, og hvor hun går til lægen!

Anna Bruus foretrækker dog ikke nødvendigvis det ene frem for det andet, men elsker at lave begge dele. Og specielt var hun glad for, at der var rum til en masse improvisation under optagelserne på Viktor mod Verden:

– Christian (Arhoff, som er filmens instruktør, red.) har været virkelig dejlig at arbejde sammen med, og han har givet os lov til meget. Det opstod allerede under castingen, hvor jeg havde en fornemmelse af, at vi begge forstod Josefine – min karakter – på samme måde, og så kørte vi bare derfra. Hvis han mærker, at man taler samme sprog, kan man få lov til meget i forhold til at forme karakteren og improvisere.

Timingens mester

Anna Bruus' karakter i Viktor mod verden hedder Josefine, og hun er ekstremt uheldig og klodset. Hendes baggrund er decideret tragisk med både en mor og en far, der er døde, men alligevel tager Josefine ikke livet så tungt. Hun arbejder i et forsikringsselskab sammen med Viktors far, Charlie (Nicolas Bro), og da Viktor (Nicolai Jørgensen) opsøger faderen efter et helt livs adskillelse, opstår der sød musik mellem Josefine og Viktor.

– Jeg kendte Nicolai fra teaterskolen, hvor vi lavede min praktikforestilling sammen, så det hjalp meget under indspilningen, og faktisk også under castingen, hvor han var til stede. Han er virkelig timingens mester og samtidig meget poetisk med mange facetter. Han er både dygtig i de store, alvorlige roller, men besidder også et sjældent komisk talent. Da vi spillede forestilling sammen, kunne han gå ind på scenen uden at gøre noget som helst – og så kunne han få samtlige 600 publikummer på Nørrebro Teater til at flække af grin. Lidt en slags "Dirch Passer-syndrom", som jo er ret unikt.

Anna Bruus og Nicolai Jørgensen har mange scener sammen i filmen, og begge deres karakterer er meget umiddelbare og lidt naive i deres tilgang til livet. Viktor er blevet skærmet fra verden hele livet af sin mor (Bodil Jørgensen) og har lært, at man skal være bange for ALT. Ikke desto mindre går han ud i verden med et åbent sind, præcis som Josefine – til trods for, at hun har oplevet alverdens død og ødelæggelse.

– Begge karaktererne lever i denne verden på en meget ren måde. Hvis de var karakterer i andre film, tror jeg, man ville putte diagnoser ned over hovedet på dem. Men her får de bare lov til at være sig selv og stå rent, hvilket jeg synes er smukt.

Hvad stiller man op med sin frygt?

Et af temaerne i filmen er, hvorvidt man kan forsikre sig mod verden, og om man skal være bange for alt – eller ingenting? Filmen udspiller sig i et corporate forsikringsselskab (som der bliver gjort tykt grin med), hvis daglige opgave er at sørge for, at folk forsikrer sig så meget som muligt mod alt, der kan gå galt i livet.

Både Josefine og Viktor ser anderledes på tingene, og de anskuer verden med et lyst sind, der mimer såvel den magiske stemning i Tivoli som tematikken i gamle danske film.

Anna Bruus synes egentlig, at begge karakterer har fat i noget i forhold til at bekymre sig mindre og have en tro på, at alting nok skal gå:

– Vi bliver så eksponeret via Social Media og diverse nyheder for alt det dårlige, der sker i verden. Efter jeg blev gravid (Anna Bruus havde termin, kort efter dette interview fandt sted, red.), var det, som om der kun var historier på de sociale medier om folk, der mistede deres børn. Så skal man tage et aktivt valg om ikke at læse de nyheder for, at det ikke bliver for meget.

Hun fortsætter:

– Men egentlig er det jo bedre ikke at gå rundt og være bange – for det får man ikke noget ud af. Bekymringer fører aldrig rigtig til noget. Enten kan man gøre noget aktivt for at ændre det, og ellers skal man måske ikke bruge al sin energi på at bekymre sig om ting, man alligevel ikke kan gøre noget ved. Derfor tror jeg måske, det er bedre at leve i en naiv tro på, at alting nok skal gå. Så må man tage slagene hen ad vejen.

Generelt synes hun, at der er en positivisme i Viktor mod verden, som er meget smuk:

– Filmen er jo en kærlig kommentar til vores samfund, hvor vi render rundt og frygter livet og bekymrer os helt vildt meget. Vi skal dyrke kærligheden noget mere og alle de gode ting. Og jeg ved godt, det er nemt at sige for privilegerede hvide mennesker. Og jeg ved godt, det er nemt at sige for et privilegeret heteroseksuelt hvidt menneske som mig. Men der er altså f.eks. nogle sure internetkrigere derude, der måske kunne lære at være lidt mere kærlige over for hinanden og verden.

Svært at holde masken

I Viktor mod verden spiller Anna Bruus også over for en af sværvægterne i dansk film, Nicolas Bro. Og det har været en både vild og lærerig oplevelse for hende:

– Nicolas er fuldstændig vidunderlig! Han er nysgerrig, generøs og samtidig helt ligeglad med, om man er ny eller gammel i faget. Jeg talte meget med ham om, hvordan han arbejdede, og han delte tanker om, hvordan han gik til et manus og forberedte sig til sine forskellige roller. Det var virkelig fedt at se ham spille helt ud, for han er meget legende og SJOV!

– Det var nogle gange svært at holde masken i scener med ham og Nicolai. De er virkelig dygtige og sjove begge. Generelt synes jeg, at de allerbedste skuespillere også er sjove. Hvis du har adgang til den rene komik, har du som regel også adgang til det tragiske og dramatiske, og det er et sted derimellem, at magien ved skuespilkunst opstår.

Anna Bruus vil meget gerne spille sammen med både Nicolas Bro og Nicolai Jørgensen igen, og hun vil også gerne lave flere spillefilm. Men først venter nogle måneder på barsel med hendes første barn, og så må tiden vise, hvad der er næste skridt for den dygtige skuespillerinde.

Viktor mod verden får premiere i biografer over hele landet 3. august.