Film | Nyheder

Mads Mikkelsen gør sig klar til kamp i Nikolaj Arcels nye danske storfilm 'Bastarden'

Af
Daniel Lindekilde Engberg
23. august 2023Opdateret 1. september 2023
Bastarden trailer
Mads Mikkelsen som Ludvig Kahlen i 'Bastarden' / Foto: Henrik Ohsten / Zentropa

Del artikel

Nikolaj Arcel er snart klar med sin næste storfilm 'Bastarden', der er lavet i samarbejde med Zentropa og skrevet af Arcel og Anders Thomas Jensen.

Nikolaj Arcel (En kongelig affære) har instrueret den nye danske film Bastarden, der er baseret på Ida Jessens bestseller Kaptajnen og Ann Barbara fra 2020. Filmen handler om den fattige soldat, Ludvig Kahlen (Mads Mikkelsen), der i 1755 ankommer til den jyske hede med et mål om at opdyrke jorden og opnå rigdom og ære. Han støder dog på modstand fra den nådesløse godsejer, Frederik De Schinkel (Simon Bennebjerg), hvilket fører til en intens konflikt.

Foruden Mads Mikkelsen og Simon Bennebjerg medvirker også Amanda Collin, Gustav Lindh, Morten Hee Andersen og Jacob Lohmann.

Se traileren

Bastarden står til at blive en storslået dansk produktion med et budget på hele 58,5 mio. kr. Den har også allerede udmærket sig internationalt, hvor den skal konkurrere i hovedkonkurrencen på Venedig Film Festival som den første danske film i 33 år.

Bastarden har premiere i biograferne 5. oktober.

Del artikel

Andre Film | Nyheder