
Rambo vender tilbage: Ny film om de første år på vej

Produktionen til den nye Rambo-fortælling er officielt gået i gang. Filmen kommer til at genbesøge en af historiens største antihelte, som nu bliver spillet af den amerikanske skuespiller Noah Centineo i en ny førfortælling til kultklassikeren ‘First Blood’. Det fremgår af en pressemeddelelse fra filmens danske distributør Mis.Label.
Mange husker Sylvester Stallone i rollen som krigshelten John Rambo, der vender tilbage til Vietnam for at besøge en gammel soldaterkammerat. På en karikeret manddomshæderlighed facon bekæmper han det magtsyge lokale politi med raw manpower og sætter dem alle på plads én efter én.
Nu er den kendte actionfranchise klar til at tage hul på et nyt kapitel. I ‘John Rambo’ bliver karakteren foldet ud i årene før ‘First Blood’ og skildrer de oplevelser, der formede en af filmhistoriens mest markante karakterer.
Filmen bliver instrueret af den finlandske manuskriptforfatter og filminstruktør Jalmari Helander, som lover, at John Rambo-fortællingen fortsætter med samme fysiske intensitet, som den er kendt for.
– John Rambo tager os tilbage til begyndelsen. Det er Rambo i sin reneste form, rå og ægte. En overlevelsesfortælling om udholdenhed, vedholdenhed og en tabt uskyld, siger han i pressemeddelelsen.
Rambo-karakteren har siden sin første film været genstand for en debat om, hvorvidt det afspejler mænds håndtering af psykiske problemer, når det kommer til et posttraumatisk stresssyndrom, der i den grad er på overarbejde. Måske bringer den kommende film nye svar på denne kompleksitet, når publikum bliver taget med fra begyndelsen af John Rambos liv.
På den nye rolleliste finder man blandt andet Thomas Pang, der spiller Bo Chow i den Oscar-nominerede ‘Sinners’, og Jason Tobin, der er kendt fra filmen ‘Warrior’.
‘John Rambo’ bliver den sjette film i franchisen, og der er ikke sat nogen premieredato for filmen endnu.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify:


















